J Mascis laver sød musik med Band of Horses-sanger

 

Kan man succesfuldt skifte elspaden ud med akustisk guitar, hvis man normalt er legendarisk guitarhelt i notorisk støjende Dinosaur Jr.? Svaret er ja, hvis du hedder J Mascis og har inviteret Band of Horses-frontmanden Ben Bridwell med på følsom gæstevokal.

Den normalt så støjkåde Dinosaur Jr.-frontmand er vitterligt gået i den helt modsatte grøft på sit fjerde soloalbum ‘Several Shades of Why’, hvilket førstesingle ‘Not Enough’ allerede havde varslet. At lade folkrockeren Bridwell bidrage med backingvokal på ‘Is It Done’ cementerer yderligere, at der sagtens kan komme fine resultater ud af at lægge støjrocken lidt på hylden, selv om den gråhårede musiker trods alt har sneget en lille guitarsolo ind sidst i nummeret.

Download ‘Is It Done’ HER (via Pitchfork).

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af