Mercenary

Det er ikke mange bands, der overlever at miste en forsanger, og det er nok endnu færre bands, der overlever at miste halvdelen af medlemmerne. Men det er præcis, hvad de aalborgensiske metalveteraner Mercenary oplevede i slutningen af 2009, hvor gruppen på salomonisk vis kløvede sig selv ned gennem midten og sagde farvel til tre af medlemmerne. Men hvad der for mange bands ville have betydet et fuldt stop, har for Mercenary mere taget form af et gearskifte og ruteomlægning, og selv om man på ‘Metamorphosis’ godt kan fornemme, at der er sket en forandring, så holder albummet stadig Mercenarys vanlige høje niveau.

Mercenarys adelsmærke har de sidste mange år været en fortættet blanding af moderne teknisk metal og den mere progressive og melodiske metal fra 80’erne. Og den opskrift er der ikke ændret voldsomt på, selv om lyden på ‘Metamorphosis’ er lidt mørkere, lidt mere guitarorienteret og med lidt større vægt på den moderne metal.

Den mest åbenlyse forandring er, at vokalen nu føres af gruppens bassist René Pedersen, og det gør han aldeles glimrende. Han har tilføjet et mere råt og brutalt element til Mercenary, men uden at give afkald på de stærke vokalmelodier som stadig fylder meget i gruppens lyd.

Til gengæld savner jeg lidt det ekstravagante overdrev, som også var kendetegnende for Mercenary på deres foregående album. Sangene på ‘Metamorphosis’ er velskrevne og teknisk sublime, men de er også en smule mere skabelonskårne og radiovenlige og løfter sig aldrig helt til de episke højder, som de største sange på forgængerne ‘The Hours That Remain’ og ‘Architect of Lies’ formåede.