Deerhoof og Wildbirds & Peacedrums til Roskilde

Har du ventet på dansevenlige rytmer og eksotisk verdensmusik på sommerens Roskilde-program, vil dagens offentliggørelser falde lige i din smag. Festivalen har nemlig tilføjet de afrikanske navne Jagwa Music, Shangaan Electro og Congotronics vs. Rockers.

For alle indie-elskerne er der dog også godbidder at finde blandt dagens nye navne, da Congotronics vs. Rockers dækker over noget af en sprælsk supergruppe, hvor de amerikanske artrockere i Deerhoof, svenske Wildbirds & Peacedrums (billedet) og den særegne argentinske singer/songwriter Juana Molina blandt andre vil være at finde i bandopstillingen.

Herudover vil Jagwa Music og Shangaan Electro levere livlig spilleglæde, når de henholdsvis indtager scenen med slagstøjsmusik og syntetiske marimba-beats.

Se det foreløbige program for Roskilde Festival 2011 HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af