Jonas Bjerre: Mine fem ikoner

På fredag lander Soundvenue #50 i butikkerne – et jubilæumsnummer, hvor vi hylder vores ikoner. I den anledning udpeger Mew-forsangeren Jonas Bjerre her sine personlige ikoner.

Hvis du melder dig ind i Soundvenue Friends inden 1. april, modtager du Soundvenue #50 med posten.

Læs også:
Sune Wagner: Mine fem ikoner

Bjarke Niemann: Mine fem ikoner

Kate Bush
»Jeg lyttede meget til Kate Bush, da jeg var lille, mest fordi mine forældre ofte satte hendes plader på. Det var fantastisk, disse mærkelige verdener hun skaber, som man kan drømme sig væk i. Man kan lukke øjnene og se hende for sig, denne fantasifulde kvinde, ude i en mørk skov i Sydengland med træerne og åerne og vinden i sin magt. ‘Running Up That Hill’ hører til de bedste popsange nogensinde skrevet. Og så er hun en fantastisk sangerinde«.

Paddy McAloon
»Forsanger i bandet Prefab Sprout. For mig hører han til de misforståede genier, og jeg synes, Prefab Sprout er et overset band, selv om de dog solgte en del plader, da de var på deres højeste. De er et rigtigt popband, men ikke på sådan en kedelig, fordummende måde. I det hele taget synes jeg, at en stor del af popscenen var mere spændende i 80’erne, fordi popbands var lidt mere aparte og skrev om andet end at danse og at være en ‘hot action girl’. Paddys tekster er meget følelsesladede og intelligente. Hans første ting er en anelse studentikose, men aldrig uden at miste deres ærlighed og skønhed. Der er også en del humor i hans tekster. Jeg kan stærkt anbefale især de to album ‘Steve McQueen’ og ‘Jordan: The Comeback’«.

Black Francis / Frank Black / Charles Michael Kittridge Thompson IV
»Der findes, efter min mening, ingen andre bands som Pixies. Da jeg var ganske ung, og Nirvana havde deres heyday, introducerede en ven mig for deres musik. Han sagde »Ja ja, Nirvana er meget gode… men prøv lige at lytte til det her!«. Jeg blev fuldkommen opslugt af Pixies. De havde den samme primale, beskidte energi og vrede, men blandet med en særlig poesi og surrealisme som jeg aldrig havde hørt før. Og så var de ikke særlig rockstar-agtige, men virkede mere som nogle særlinge, og det appellerer meget til mig.
Den skønhed og melankoli, der også er at finde i Pixies’ musik, virker aldrig forceret, aldrig som »Nu skal du bare høre, hvor smuk den her sang er«, men mere som noget der kommer fra et ubevidst plan, noget der bare opstår helt naturligt ud af alt det andet, der foregår. Black Francis er en af mine yndlingssangere, og det var en stor ære, da Mew varmede op for Pixies for et par år siden og en stor oplevelse at møde dem. De var enormt søde allesammen. David og Joey kom ned i vores backstage rum og sagde, at de rigtig godt kunne lide vores musik og glædede sig til at se os live. Det var meget mærkeligt at høre dem sige det, må jeg indrømme«.

Max Tegmark

»Max Tegmark er en svensk/amerikansk professor i astrofysik ved Massachusetts Institute of Technology i Cambridge, USA. Jeg havde i januar fornøjelsen af at spendere ti dage på MIT, hvor jeg blandt andre interviewede Max til et projekt i Tyskland. Han er fortaler for Hugh Everett III’s ‘mange-verdens-fortolkning’, som modsætter sig Niels Bohrs ‘København-fortolkning’. Hugh Everett blev aldrig rigtig anerkendt i sin levetid, men nu er der mange følgere af hans teori. Han er i øvrigt far til Mark Everett, sangeren i Eels, og man kan høre mere om ham i dokumentaren ‘Parallel Worlds, Parallel Lives’ eller besøge dette website: Pbs.org/wgbh/nova/manyworlds.
Jeg kan ikke sige, om Max Tegmark er den mest enestående på sit felt, for jeg har ikke mange at sammenligne med. Men det var en utrolig stor inspiration at møde ham, han udstråler en særlig nysgerrighed, som jeg virkelig blev grebet af. Han udgiver en bog senere i år, som jeg varmt kan anbefale!«

David Lynch
»’Twin Peaks’ var en åbenbaring for mig, det var så skelsættende og unik en serie, et mesterværk, denne særlige blanding af 50’er-Amerika, soap, krimi, underlige, men charmerende karakterer, deadpan humor og mørke ukendte krafter. Især første sæson har så meget overskud, at man bliver fuldkommen suget ind i Twin Peaks’ verden. Og så er Angelo Badalamentis musik helt fænomenal. Jeg har set alle hans film mange gange. David Lynch er virkelig enestående«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af