På torsdag starter årets Pop Revo med blandt andre The New Spring på plakaten. Læs her om 10 numre, der har inspireret Shout Wellington Air Force-sangeren Bastian Kallesøe under indspilningerne af sin solodebut.
1. Håkan Hellström ‘Tro och tvivel’
»Jeg købte min første Håkan Hellström-cd på cirka samme tidspunkt, jeg begyndte at spille guitar. Det har fulgt mig lige siden, og han er nok den kunstner, jeg sammenlagt har hørt mest i mit liv. Hans fortællinger om Göteborg er meget levende, og hans stemme er næsten altid ved at krakelere på en virkelig sej måde. Mange svenske piger synes vist ikke, det er så sejt at kunne lide Håkan Hellström. Han er åbenbart en kæmpe popstjerne deroppe«.
Lyt til ‘Tro och tvivel’:
2. Simon & Garfunkel ‘The Dangling Conversation’
»Jeg boede med min ven Emil på Vesterbro, da vi indspillede ‘The New Spring’. Der var en hel sommer, hvor vi næsten udelukkende hørte Simon & Garfunkel, især pladen ‘Parsley, Sage, Rosemary and Thyme’. Paul Simons sangskrivning er på alle måder legendarisk. Jeg tror, at ‘The Dangling Conversation’ handler om at sidde med en god ven i en alkoholtåge og blive fortabt i en samtale».
Lyt til ‘The Dangling Conversation’:
3. jj ‘Things Will Never Be the Same Again’
»jj var soundtracket til et helt forår, og jeg kan mærke, at det vender tilbage nu (sammen med alt andet som Sincerely Yours-selskabet har udgivet). Det har en helt særlig tristesse over sig, som passer rigtig godt til tidspunktet omkring tusmørke.
‘Things Will Never Be the Same Again’ er en popsang om forgængelighed. Calypso-rytmerne er virkelig seje, og følelserne hænger helt ude på tøjet (på en ret chillet måde)«.
Lyt til ‘Things Will Never Be the Same Again’:
4. Kate Bush ‘Hounds of Love’
»Kate Bush har altid været vildere end alle andre. Det er som om, at meget af hendes musik er total pop og total avantgarde på samme tid. Hendes vokal er så dramatisk, og udtrykket er virkelig voldsomt uden nogensinde at forsøge at underspille noget som helst. ‘Hounds of Love’ er klart et af hendes mere poppede øjeblikke. Teksten er helt fantastisk og fyldt med modsætningsfyldte billeder. At ville noget og samtidig ikke«.
Lyt til ‘Hounds of Love’:
5. Nick Drake ‘Time of No Reply’
»Endnu en af de store. Nick Drakes guitarspil var helt hypnotiserende, og hans vokal klingede på en underlig død måde, som jeg altid har haft svært ved at forstå. Han vrængede aldrig det mindste, og det hele var tilsyneladende meget nydeligt. For mig ligger der enormt meget i detaljen og mellem linjerne i Nick Drakes musik. Han har altid fået mig til at tænke over, hvor meget man kan udtrykke med så få midler som muligt. Når jeg hører ‘Time of No Reply’, virker mange andre ting overarrangerede og klodsede«.
Lyt til ‘Time of No Reply’:
6. Times New Viking ‘Off the Wall’
»Da vi indspillede pladen, fik vi et akut behov for at rocke ud. Vi arbejdede med akustiske guitarer hele dagen, og man fik af og til lyst til at kaste med stole og borde. Jeg ved ikke, om man kan kalde Times New Viking for en direkte inspiration, men deres musik betød meget i indspilningsprocessen. Det er et diskant teen-helvede, og det kan gøre helt ondt at lytte til. Men alle sangene er fantastiske, man skal bare skrue op, indtil man ikke kan mærke noget længere«.
Lyt til ‘Off the Wall’:
7. Belle & Sebastian ‘I’m a Cuckoo’
»Jeg har lyttet til Belle & Sebastian, lige siden den seje pige på efterskolen spillede det for mig. Stuart Murdochs tekster bevæger sig altid helt i deres egne retninger, og han krukkede vokal er helt unik. Den underligste popstjerne ever. ‘I’m a Cuckoo’ er noget nær den perfekte popsang om selvmedlidenhed: »Breaking off is misery / I see a wilderness for you and me / Punctuated by philosophy / I’m wondering how things could’ve been». Blæserne afslutter det hele på den vildeste måde!«
Lyt til ‘I’m a Cuckoo’:
8. Joanna Newsom ‘The Sprout and the Bean’
»’The Sprout and the Bean’ er det bedste, man kan høre søndag morgen. Det ekvilibristiske harpespil og den fine vokal klæder bare hinanden så godt. Jeg kan anbefale alle Newsoms plader. Hun bliver kun bedre og bedre«.
Lyt til ‘The Sprout and the Bean’:
9. Arthur Russell ‘Love Is Overtaking Me’
»Arthur Russell døde i 1994, men inden da nåede han heldigvis at efterlade en masse udødelige numre. Noget af det er disco, og andet er helt mellow, akustisk pop. Hvis man hører ‘Love Is Overtaking Me’ på sin cykel, kan man cykle hurtigere end alle andre. Den er ligesom en urolig puls, der hele tiden stiger og falder, indtil en bildør kommer i vejen«.
Lyt til ‘Love Is Overtaking Me’:
10. Smog ‘Dress Sexy at My Funeral’
»Bill Callahan optrådte tidligere under navnet Smog, og hans musik og måde at bruge ordene på var en enorm inspiration, da jeg skrev sangene til pladen. Han har skrevet så mange fantastiske sange, at det er svært at vælge én. Jeg kan huske, at jeg grinte, første gang jeg hørte ‘Dress Sexy at My Funeral’. Jeg hørte det som galgenhumor, men efter et stykke tid fik sangen en anden betydning for mig. Nu synes jeg, den er langt mere smuk end sjov. For mig handler den om at erindre og om en indre kraft, der håner døden«.
Lyt til ‘Dress Sexy at My Funeral’: