Gold Panda – fra sexbutik til massiv blogsucces

Onsdag indtager Gold Panda Rust til en ny omgang Soundvenue Sessions. Læs her om den engelske electronica-kunstner, der det seneste år for alvor har fået blogbølgerne til at rulle.

Denne artikel blev først bragt i Soundvenue #45. Læs Soundvenue-artikler før alle andre og få musik og koncertrabatter ved at melde dig ind i Soundvenue Friends.

Til enhver stjerne hører en særegen historie. Den suicidale sanger. Den misforståede musiker. Den fordrukne guitarist. Og så er der englænderen Derwin. Han arbejdede i en sexshop og dyrkede japansk kultur, indtil Pitchfork og diverse toneangivende medier opdagede hans energiladede elektroniske tracks skabt under kunstneraliasset Gold Panda.

Solstrålehistorien udviklede sig i takt med et voksende remixrenomé tællende kunstnere som Simian Mobile Disco, Telepathe og Bloc Party, og succesen fik livsændrende virkninger, da ep’erne ‘Miyamae’, ‘Quitters Raga’ og ‘Before’ høstede en helvedes masse hype. Da der med popularitet ofte følger penge, kunne han nemlig kvitte slumjobbet og heltidshellige sig musikken, hvilket er gået hen og blevet til debutalbummet ‘Lucky Shiner’. Et værk hvor snedigt sammenklippede samples er strammet til med repetitive rytmer, og hvor varm kulør og et orientalsk islæt forlænger følelsen af sommer..

Hvad har ændret sig, siden Gold Panda blev din hovedbeskæftigelse?
»Det betyder egentlig bare, at jeg ikke behøver at have et lortearbejde, som jeg hader. Jeg får lov til at rejse rundt i verden for at spille koncerter, møde mennesker, drikke bajere og sidde derhjemme og drikke te og lave sange. Det er lidt som at vinde penge igennem en hobby«.

Reflekterer du anderledes over musikkens skabelsesproces nu?
»Ikke rigtig, jeg har altid lavet musik for min egen skyld – for ikke at blive deprimeret. Jeg shopper stadig efter gamle vinyler, sampler dem og får lavet en sang på en dag. Til gengæld er der en smule mere pres på i forhold til at skulle levere noget, der er lige så godt, hvis ikke bedre end før, og det er ret svært. Jeg forsøger ikke at forestille mig, hvad lytteren tænker, og lave præcis hvad jeg har lyst til, men det er vanskeligt at opnå«.

Hvordan undgår du, at arbejdsstresset påvirker musikken?
»Man er bare nødt til at lære at sige nej til nogle ting. Det bliver kedeligt, når man presser sig selv, så man er nødt til at stoppe op og tænke »Ok, jeg har brug for plads og tid til at være kreativ, så må alt det andet vente«. Det kan godt være, at det virker irriterende og uprofessionelt på de mennesker, jeg samarbejder med, men på den anden side, hvis der ikke er nogen sange, er der ingenting«.

Har du andre guidelines, når du laver musik?
»Jeg sampler kun fra vinyl, og jeg bruger aldrig wav-filer eller samplepakker, så hvis jeg vil bruge en trommemaskine-lyd, er jeg nødt til at bruge en egentlig trommemaskine. Og så prøver jeg ikke at bruge så mange plug-ins«.

Får du ideer til numre fra de samples, du finder, eller omvendt?
»Jeg tager ud og shopper, og så køber jeg en bunke gamle vinyler, der ser fede ud. Så plejer jeg at lytte dem igennem og finde lyde, jeg kan lide, og så looper jeg dem på mit Musik Production Center. Nogle gange har jeg bare nogle sekvenser kørende, imens jeg sampler tilfældige dele, og så ser jeg, hvad der sker«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af