Vinnie Who og Treefight For Sunlight til Trailerpark

Selv om Roskilde Festival i går kunne præsentere 68 nye navne til sommerens program, er det langt fra det eneste sted, der er værd at befinde sig til sommer, når solen (forhåbentlig) bager ned, og der skal nydes god musik. Trailerpark Festival, som finder sted den 28.-31. juli, har nemlig føjet en bunke stærke, danske kort til spilleplanen.

Her finder vi Danmarks discoprins nummer ét, Vinnie Who, som får æren af at lukke fire-dages festivalen for tredje år i træk. I den mere indierockede ende af skalaen finder vi både veteranerne Figurines og folk-nykommerne Kirsten & Marie, hvorimod pigeduoen Darkness Falls og Howl Baby Howl henholdsvis vil stå for western-inspireret surfrock og rendyrket rock’n’roll. Sidst men ikke mindst vender Treefight For Sunlight snuden mod hjemlandet for en stund, inden de igen tager på britisk turné til september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af