Da J Mascis tidligere på året udsendte sit nye, fjerde soloalbum ‘Several Shades of Why’, sprang den langhårede guitar-eminence ud som lidt af en hyggeonkel med en flok akustiske sange. De, og meget andet, har du nu mulighed for at opleve live, når J Mascis den 11. juli lægger vejen forbi Voxhall i Aarhus.
Ifølge arrangørerne er der lagt op til en helt særlig aften, da amerikaneren til sine seneste koncerter også har luftet masser af Dinosaur Jr.-guf. Koncerten bliver den eneste på dansk grund i denne omgang, men hvis du vil have mere guitarfræs og akustisk fingerspil, spiller Mascis desuden på Kulturbolaget i Malmø to dage senere.
J Mascis
Mandag den 11. juli
Voxhall, Aarhus
Pris: 140 kr.