L.O.C. – kun halvt i hus
På en baggrund af tre gigantiske lysende bogstaver og et gangsterromantisk billede af Jomfru Maria manifesterede dansk raps ubestridte etter sig lørdag aften i Aarhus’ NRGi Arena dresset op helt i sort med løsthængende butterfly. Scenen var sat Kanye West-style. Og publikum – en skøn blanding af foxy ladies og fresh, fri og fly fyre – var klar til at tage imod den fortabte søn.
F.I.P.-crewet har efterhånden gjort deres publikum forvænte, når det gælder spektakulære scene-setups. Og med L.O.C. som ensom varulv alene på scenen under de første fem numre, der både bød på sikre party-startere som ‘Frk. Escobar’ og dystopiske mesterværker som ‘Blod i min hud’, blev stadion-rammerne da også udnyttet perfekt. Dukker i sort latex siddende i tronstole omgivet af tunge røde rokoko-gardiner passede perfekt til et nummer som ‘Langt ude’. Man var næsten ved at æde illusionen om L.O.C. som helt alene i verden med sine indre dæmoner.
Men helt alene i verden er han jo så sandelig ikke, og det var da også en fryd, der rungede igennem hele arenaen, da han endelig blændede op for et medley af de helt store klassiske bangers som ‘Drik din hjerne ud’, ‘Fra min blok’ og ‘Inkarneret’. Klassikerne blev afsluttet med den nye åndsbeslægtede ‘Når jeg har jer’. Og så kunne L.O.C. egentlig godt være stoppet her og taget på druk i Aarhus med sine gamle homies.
Hvor fokus og opbygning af scene og sætliste indtil dette punkt havde været holdt stramt som i en kold og klam jernhandske, mistede resten af koncerten en del nerve og intensitet. Bevares, der blev da stadig pisket en god stemning op med hits som ‘XXXCouture’ og gæsteoptræden ved U$O på ‘Ingen diskussion’, men som hans seneste udgivelser har vist, er L.O.C. jo blevet en tænksom herre, der har åbnet sluserne for de selvdestruktive tanker på vid gab. Al ære og respekt for det. Men som han også selv undskyldte for, så kan det altså godt blive lidt for introvert og desværre ikke særligt velfungerende i live-sammenhæng.
Den sidste halvdel af koncerten mistede simpelthen for meget energi, på at L.O.C – selvfølgelig – gerne ville inddrage et ellers uartigt feststemt publikum i sin hjernes dystre tankespind. En skam at hele koncerten ikke kunne formå at holde masserne til ilden.
