Fem Roskilde-anbefalinger: Beats, rim og swag

Fra årets mest hypede hiphop-crew til smooth og funky gadefortællinger. Vi anbefaler her vores fem must-sees på årets festival. Læs med i morgen, hvor vi anbefaler fem nye navne.

Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: Følelserne uden på tøjet
Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: En mands og hans laptop
Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: Solskinsmættet sommerrock
Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: Fra basfest til anarki
Læs også: Fem Roskilde-anbefalinger: Cool newyorkere
Tip 1: Curren$y

Cosmopol. Søndag den 3. juli, kl. 16

Sydstaterne skinner ud af New Orleans-rapperen Curren$y. Tilbagelænet, afslappet og for det meste med en joint i hånden. Men tag ikke fejl. Curren$y er skarp som bare fanden, og hvad bedre end at tilbringe sin søndag eftermiddag med hans funk- og soul-influerede beats.

Curren$y ‘Hold On’ Tip 2: The Gaslamp Killer

Cosmopol. Lørdag den 2. juli, kl. 18

Direkte fra L.A.’s eksperimenterende hiphop-scene kommer krøltoppen og Flying Lotus-kollegaen The Gaslamp Killer, der med syrede beats og en blanding af dubstep, instrumental-hiphop og jazzede undertoner kommer til at sparke lørdag aften i gang med manér.

The Gaslamp Killer ‘Shattering Inner Journeys’ Tip 3: OFWGKTA

Cosmopol. Lørdag den 2. juli, kl. 15.45

Den her må ikke misses. Har man blot set én Youtube-video med en OFWGKTA-optræden, ved man, at koncerten ud over de forskellige knægtes særegne flows utvivlsomt vil blive et orgie i fede beats, blussende intensitet og oprørsstemning ud over alle grænser.

OFWGKTA (Tyler, The Creator) ‘Yonkers’ (live) Tip 4: Big Boi

Arena. Søndag den 3. juli, kl. 18

Antwan ‘Big Boi’ Patton har for længst slået sit navn fast som en af hiphoppens sværvægtere, både via sidste års soloalbum og som den ene halvdel af Outkast, og med sin skæve, men altid gennemførte tilgang til velproduceret og tilgængelig hiphop bliver det en fornøjelse af opleve ham til en farverig søndag på Arena.

Big Boi ‘Shutterbug’ Tip 5: Black Milk

Cosmopol. Torsdag den 30. juni, kl. 17

Straight-outta Detroit byder Roskilde Festival velkommen til Black Milk, der med let funkede undertoner, et blæret flow og intelligente betragtninger med garanti kommer til at levere en hiphop-koncert i sin reneste form, når han bogstavelig talt åbner festivalen torsdag eftermiddag.

Black Milk ‘Losing Out’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af