Her er ugens bedste fester

Another week, another set of parties. Og skulle du igen ikke have helt styr på, hvad weekenden skal bruges til, guider vi her til vores bud på ugens bedste fester.

Classixx spiller op på Nørrebro
Hussy lægger endnu engang Rust ned med en torsdagsfest, i denne omgang med den L.A-baserede duo Classixx som partystarters.

Hussy
Torsdag den 16. juni

Rust, Guldbergsgade 8, København N

Vektor lukker ned med stil
Århus-klubben Vektor siger tak for denne gang med sit tiende arrangement, hvor V58 lægger lokaler til besøg fra Tama Sumo og Prosumer, begge velrenommerede fra klubben Paranorama Bar og pladeselskabet Ostgut Ton i Berlin.

Vektor lukkefest
Fredag den 17. juni

V58, Vestergade 58, Århus C 

Dunkel får fint visit
Er man til house, er det fredag med at bevæge stængerne forbi Dunkel, hvor den britiske, men Berliner-bosatte dj og producer Tony Lionni skyder dansable toner publikums vej.

Tony Lionni
Fredag den 17. juni

Dunkel, Vester Voldgade 10, København V

OHOI! fejrer fødselsdag med Joker
De basglade OHOI!-drenge fejrer i weekenden ni-års fødselsdag, og har i den sammenhæng hevet ingen ringere end Joker til landet, som vil fyre op for kulturhallen KPH Volume sammen med blandt andre B.O.C.

OHOI! 9 Years of Bass!
Lørdag den 18. juni
KPH Volume, Enghavevej 84, København SV

Svedhytten inviterer til fest
På lørdag åbner Ideal Bar endnu engang dørene op for Svedhytten, hvis residents Lou Van, David Garset og Nam Nam genne gang har inviteret to duoer i form af Kasper Bjørke & Eif samt Gallo Boys bag pulten

Svedhytten
Lørdag den 18. juni
Ideal Bar, Enghavevej 50, København V

Endless rykker igen
Den kvalitetsbevidste klub Endless indtager for sjette gang Dunkel på lørdag, denne gang med besøg fra den rutinerede Minneapolis-dj DVS1, der på aftenen er flankeret af blandt andre Carl Emil fra Elektronisk Tirsdag og resident Sly Nein.

Endless
Lørdag den 18. juni
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af