Q-Tip indtager København

Han er blevet kaldt for den bedste rapper nogensinde og har sat sit eftertrykkelige spor på hiphop-scenen som frontmand i A Tribe Called Quest og med adskillige roste soloudgivelser. Den 15. august kan du opleve Q-Tip live på Store Vega, når han for første gang nogensinde giver solokoncert på dansk grund.

På trods af, at Q-Tips seneste soloalbum ‘The Abstract’ – som egentlig skulle have været udgivet i 2002 – har et par år på bagen, har rapperen ikke været væk fra scenen i mellemtiden. Så sent som sidste år medvirkede han blandt andet på både Kanye West-tracket ‘Chain Heavy’ og Mark Ronsons smittende popsingle ‘Bang Bang Bang’. Glæd dig til en aften i selskab med verdensstjernens fløjsbløde stemme og opvarmningsnavnet DJ Noize.

Q-Tip
Mandag den 15. august
Store Vega, København V
Pris: 370 kr. + gebyr

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af