Foto: Johanne Sarah Fick
Du er sikkert allerede selv begyndt nedtællingen til Roskilde Festival, men skulle du være i tvivl, er der altså ligegodt kun tre uger, til det endnu engang går løs på Dyrskuepladsen. Inden ballet åbnes for alvor, er der dog masser af gode ting at opleve i opvarmningsdagene, og nu kan festivalen præsentere de sidste navne til programmet for Pavilion Junior-scenen.
Her finder vi den danske syrerock-prinsesse Emma Acs (billedet) samt electropopperne og Breakin’ Sound-navnet Battlekat, der indtil deres debut på Spot Festivalen i sidste weekend gik under navnet Just A Number 05272011, ligesom du kan se frem til at opleve Messy Shelters, Brother Grimm, The Malpractice og The Eclectic Moniker i festivalens opvarmningsdage.
Desuden lover arrangørerne snart at løfte sløret for de endelige navne, som fuldender lineuppet, samt Orange Scenes åbningsnavn.
Se det fulde program for Roskilde Festival 2011 HER.