10 koncerter du skal se på Trailerpark

Trailerpark Festival skydes i gang på torsdag og byder også i år på et særdeles stærkt program. Vi har samlet 10 navne, deriblandt Taragana Pyjarama, Blawan og Howl Baby Howl, som du ikke må gå glip af. Klik dig igennem de 10 anbefalinger her.
Complicated Universal Cum
Scene: Main, kl. 16:00
Rock Hard Power Spray-guitaristen Frederik Valentin stod for en af 2010’s helt store overraskelser med sit Complicated Universal Cum-soloprojekt. Torsdag eftermiddag står han klar til at åbne Trailerpark Festivals musikprogram, og mon ikke det bliver lige så cool og sexet, som den video der fulgte med singlen ‘I Can Hardly Wait’?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Complicated Universal Cum ‘I Can Hardly Wait’

Howl Baby Howl
Scene: Outdoor, kl. 17:00
»Gedigen og flabet psychrock med umiskendeligt popøre«, skrev vores anmelder om de to danske drenge i Howl Baby Howl og uddelte fem stjerner til duoen. Og det bliver da også uden tvivl en vild oplevelse at opleve den energiske duo live på scenen. Også selv om det bliver i dagslys.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Howl Baby Howl ‘War Wave No. 1’

Scarlet Chives
Scene: Main, kl. 17:00
Det danske band, der tæller Brian Batz (Sleep Party People) blandt sine medlemmer, serverer en velrørt cocktail af shoegaze og indiepop, der smager lidt af Cocteau Twins, men anderledes end noget andet på den danske rockscene. Gå ikke glip af dem, hvis du er til smuk og melankolsk dreampop.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Scarlet Chives ‘Don’t You Put Your Hands There’

Hyetal

Scene: Outdoor, kl. 21:45
Briten David Corney tager sin lytter igennem et mørkt, dystert, industrielt univers med rungende trommer og monotont pulserende synthesizere. Armbevægelserne er for det meste store og iscenesættelsen dramatisk, men Hyetal kan også skabe afdæmpede og lindrende dubstep-universer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Hyetal ‘Diamond Islands’

Kenton Slash Demon
Scene: Main, kl. 04:00
Det her bliver vildt! Den københavnske elektroniske duo, der består af halvdelen af When Saints Go Machine, skal sætte gang i publikum kl. 04.00 fredag nat. Og lykkes det, ja så kan det gå hen og blive en af de aftener, man aldrig glemmer.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kenton Slash Demon ‘Matter’ Taragana Pyjarama
Scene: Outdoor, kl. 02:30
Vi havde Taragana Pyjaramas debut-ep på vores liste over halvårets bedste udgivelser, og Nick Kold Eriksen, der tidligere opererede under aliasset Eim Ick, har da også skabt et lille vuggende, elektronisk vidunder, som live på scenen kl. 02:30 midt om natten helt sikkert vil komme til sin ret.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blawan
Scene: Rebel, kl. 03:00
Den her dreng er for vild. Den britiske bas-opkomling har tidligere imponeret med sit Brandy-samplende track ‘Getting Me Down’, som vi valgte til en af halvårets bedste sange, og mon ikke han smider det ind i sit dj-set på årets Trailerpark. Man har jo lov at håbe.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Blawan ‘Getting Me Down’
Motor City Drum Ensemble
Scene: Outdoor, kl. 20:30
Det tyske house-fænomen Motor City Drum Ensemble indtager Trailerpark med sans for at piske en laber feststemning op. MCDE vedkender sig i særlig grad den klassiske 90’er Chicago- og Detroit-scene med loopede vokaler og åbne og varme synths tilsat et strejf af funk og hiphop.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Motor City Drum Ensemble ‘Raw Cuts 3’

Peaches

Scene: Outdoor, kl. 23:00

Arrangørerne lover, at du ville kunne »forvente alt mellem himmel og jord«, når den amerikanske electroclash-dronning Peaches giver intet mindre end et karaoke-set på årets Trailerpark. Hvad det indebærer, er ikke godt at vide, men mon ikke det bliver rebelsk, råt og benhårdt?

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Peaches ‘More’

Creep
Scene: Main, kl. 23:45
Brooklyn-duoen har senest hittet med ‘Days’, der bød på gæstevokal fra romy fra The xx og ‘You’, hvor pigerne i duoen Nina Sky bidrog med sexet vokal. Er du til dyster witchhouse og labre kvindevokaler må du ikke misse denne koncert.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Creep ‘You’ feat. Nina Sky

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af