Læs anmeldelser fra Trailerpark, dag 3

Hvordan klarede Blawan, Mike Sheridan, Averos og Isolee sig på festivalens tredje dag?

Læs også: Trailerpark-anmeldelser, dag 1
Læs også: Trailerpark-anmeldelser, dag 2


Foto: Ivan Riordan Boll

Mike Sheridan – den beat-løse tomhed

Outdoor, lørdag den 30. juli, kl. 17.00

Med publikums andendagstømmermænd i mente virkede det slet ikke som nogen dårlig idé fra arrangørernes side at have hyret Mike Sheridan til at spille et specialdesignet down-beat sæt. Og selv om der har været forholdsvis stille om den unge electronica-opkomling, var der alligevel mødt et ganske talstærkt publikum op denne tidlige lørdag sommeraften. De blev her præsenteret for en ung dreng, der kom ind, satte sig på en stol foran et bord fyldt med elektronik, som han så ellers trykkede og hev i igennem den næste times tid. Her var altså fra start signaleret total afslappethed, hvilket publikum var med på.

Et godt stykke hen ad vejen, var musikken også til at være med på. Men desværre blev den afart af kølig ildevarslende techno, som Mike Sheridan excellerede i, en kende for ensformig og kedelig i længden. For techno var det ikke rigtig, da det totale fraværd af et egentlig beat, var et gennemgående kendetegn for hele sættet.

Synd var det, at de få tiltag til gode melodier, der piblede frem hist og her, aldrig blev udfoldet til deres fulde potentiale. Kun afslutningen blev rigtig interessant, da Mike Sheridan gav mere los og lod et opklippet beat vælte sig i larmende synth-flader.
Foto: Ivan Riordan Boll

Averos – kamæleon-bandet

Main, lørdag den 30. juli, kl. 20.00

Danske Averos må med deres koncert til Trailerpark virkelig have sparket gang i deres eget hype-maskineri. Igennem en lille time beviste de, at de mestrer stort set alle afarter af moderne elektronisk musik. To fyrer, der energisk skruede på knapper og frembragte gådefulde klangflader suppleret af frenetiske beats, lagde dragende for. Her var klare dubstep-referencer og enkelte Burial-agtige vokalbidder mixet ind. Men så begyndte der at gå trance i den. Ja, snart skiftede billedet totalt, og Averos tog os med melodiske synthflader ud i regulær 4/4 house. Og det var en let melankolsk og dog alligevel varm og ikke mindst særdeles dansevenlig én af slagsen. Et cool og mere up-tempo remix af Det Sejler i Effekters ‘Relationscoach’ blev det også til.

Midtvejs i settet blev det i forvejen fantastiske band pludselig endnu mere fantastisk. Pludselig væltede en trommeslager, en cellist og en bassist ind på scenen, og den ene af electronica-drengene smed en guitar om halsen. Nu skulle man tro, at der ville gå indie-tronica i den, men Averos formåede heldigvis at holde stilen mere elektronisk end indie. Herligt at se, hvordan de analoge instrumenter bare fungerede som endnu et element, der kunne manipuleres med i maskinparken.
Foto: Ivan Riordan Boll

Isolee – sikker stil

Outdoor, lørdag den 30. juli, kl. 00.30

Tyske Isolee var på forhånd udråbt som et af hovednavnene til dette års Trailerpark. Efter en albumpause på seks år har hans seneste album ‘Well Spent Youth’ bevist, at Isolee så absolut kunne bære titlen som hovednavn. Kl. 1 lørdag nat var der da også fyldt på Outdoor-scenen, og publikum, der kort forinden var blevet fremragende varmet op af den aldrende dj-legende Alexander Robotnik, var stadig klar på fest. Så klar at det nærmest så ud til at komme helt bag på den halvskaldede tysker.

Det burde det dog ikke, da hans full-on kölner-techno fra første beat var en stensikker garanti for en bredt appellerende dansefest. Det var varmt og melodisk, og fyldt med glasklare synth-stabs. Et sæt, der var stramt bygget op i bedste Kompakt-stil. Men når man ved, at Isolee på plade har andre facetter at byde på, var det lidt en skam, at der ikke blev plads til det lidt skævere take på electronica-genren, som han ellers er så god til. Hans stil var på dette års Trailerpark i skarp konkurrence, og Isolee leverede overbevisende sin variant, uden dog at være den bedste.

Foto: Ivan Riordan Boll

Blawan – hårdt med hårdt på

Rebel, lørdag den 30. juli, kl. 03.00

Skulle søvnen og udmattelsen efter tre dages fest have sneget sig ind på én lørdag nat kl. 3, var den bedste kur at befinde sig foran Rebel-scenen. Her spillede det vel i øjeblikket nok mest hypede af Trailerpark-hovednavnene, nemlig britiske Blawan. Han lagde for med sin Brandy-samplende club-banger ‘Getting me Down’, og så var festen ligesom i gang. Der var tonser-hårdt knald på lige fra start. Det gungrede derud af, og fokus var på det tunge og helt minimale groove.

Om det var bevidst eller på grund af Rebel-scenens ikke alt for gode lydforhold, så gjorde den flossede lyd bare sit til at gøre Blawans udtryk endnu mere iltert og intenst. Når man troede, at nu kunne beatet ikke blive hårdere eller ramme dybere i mellemgulvet, så blev der konstant lige skovlet endnu mere kul på.

Det var så også her, at Blawan burde have varieret sit sæt en smule mere. For hver gang beatet og groovet for en kort bemærkning blev cuttet op, blev udtrykket endnu federe. Specielt når hans så karakteristiske acid-lines blev smidt på hist og her. Men samlet set var det herligt at få oplevet en kompromisløs kunstner frisk fra hype-fadet. Det skal nok blive endnu vildere fremover.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af