Se billeder fra grimefest på Stengade

Stengade blev i går indtaget af dansk grimes stærkeste navne, da drengene fra Wobble Trouble havde inviteret blandt andre Sleng, B.O.C og Stanley Most til at styre mikrofonerne.

B.O.C


Sleng

Malik Grosos Chambuso
Hvem har gjort det bedst på scenen i dag?
»Stanley Most har gjort det bedst, fordi han har et fedt flow og fede rim, og fordi han bare er en dygtig rapper!«.

Hvem af de nye danske rappere synes du har mest potentiale?
»Jeg synes, der er flere, der har meget potentiale. Kesi fordi han er gået fra slum til pladekontrakt, B.O.C skal der helt klart lægges mærke til og så selvfølgelig også Stanley Most«.
Stanley Most


B.O.C

Sophie Eskesen
Hvem har gjort det bedst på scenen i dag?
»B.O.C. De connectede virkelig med crowden, og der var bare rigtig god stemning!«.

Hvorfor tror du, at så mange nye rappere er begyndt at poppe op nu her?
»Det er et godt spørgsmål. Blandt piger tror jeg det er fordi, at det er sådan lidt mere råt. Her kommer nogle lidt andre end de sædvanlige popfyre som Nik & Jay«.

Amer Ahmed
Hvem har gjort det bedst på scenen i dag?
»Det er helt klart Sleng. De har bare gjort det godt i dag. Fansene var vilde og folk hoppede«.

Hvem af de nye danske rappere synes du har mest potentiale?
»Stanley Most, da han ligesom er ham, der har startet dansk grime. Og så er han rimelig god til at formulere sin tekst og musik«.

Lamija Begovic
Hvorfor tror du, at så mange nye rappere er begyndt at poppe op nu her?
»Den danske musikscene har de sidste mange år været rigtig kedelig, og undergrunden har bare ligget og boblet for at komme frem. Så nu kommer der noget helt andet, originalt og interessant, som jeg tror folk havde brug for at høre«.

Hvem af de nye danske rappere synes du har mest potentiale?
»Larry og Emil fra Sleng synes jeg er helt vildt fantastiske. Det er rigtig interessant med en duo i stedet for et helt crew eller en enkelt solorapper. Så synes jeg deres to meget forskellige måder at rappe på er super fedt sammen«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af