De 10 mest stilskabende girlgroups

De guitarsvingende pigegrupperne hitter igen. Dum Dum Girls, Vivian Girls og Warpaint er bare nogle af de bands, som giver mændene kamp til stregen, når det handler om at spille cool og catchy rock’n’roll. Her kommer vores bud på de 10 bedste girlgroups igennem tiden. Fra The Ronettes til Warpaint.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Ronettes ‘Be My Baby’

The Ronettes
Veronica ‘Ronnie’ Bennett, hendes søster Estelle Bennett og Nedra Talley var tre unge, kønne piger fra East Harlem, der væltede verden med ‘Be My Baby’ i 1963. The Ronettes’ flerstemmige korarrangementer og producer Phil Spectors helt særlige forståelse for lag-på-lag instrumenter og catchy popmelodier, tilsat lidt synkrondans, fuldfed eyeliner og højt hår, gjorde girlgruppen til en stensikker succes. Og når man i dag skriver om Spectors ’Wall of Sound’-lyd og hans signatur-trommebeat (’bom-bombom-tjih), startede det alt sammen med The Ronettes. Og hverken The Jesus and Mary Chain, Vivian Girls, Dum Dum Girls, The Raveonettes eller hundredvis af andre bands havde lydt som de gør, havde det ikke været for The Ronettes.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Liverbirds ‘Diddley Daddy’

The Liverbirds
Navnet siger vist det hele. De var piger, og de kom fra Liverpool. Men i modsætning til de fleste andre pigegrupper i 60’erne, så spillede de her fire piger på deres egne instrumenter. De blev dannet i 1963, men havde fra begyndelsen svært ved at slå igennem i deres hjemland. Derfor tog de til Tyskland, hvor de hurtigt blev en succes og fik kælenavnet ‘The Female Beatles’. Deres musik var simpel, skramlet og catchy 60’er-pop med inspiration fra især Bo Diddley og Chuck Berry. Sidstnævnte varmede de op for til en koncert i Berlin, og som bonusinfo kan det nævnes, at de også spillede en del koncerter i Danmark

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Slits ‘I Heard It Through the Grapevine’

The Slits
The Slits blev dannet i 1976, da den britiske punkbølge rasede og bands som Sex Pistols og The Clash regerede. Bandets første optagelser var hovedsageligt punk-inspirerede, men på trioens debutalbum ‘Cut’ (der i øvrigt viser de tre medlemmer nøgne og indsmurt i mudder), er stilen mere i retning af postpunk tilsat en reggae-vuggende bund. Bandet blev en inspiration for den fremtidige, undergrundsfeministiske Riot grrrl-bevægelse, og deres coverversion af Motown-klassikeren ’I heard it Through the Grapevine’ holder i den grad stadig i dag.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Runaways ‘Cherry Bomb’

Man kommer ikke uden om The Runaways, når det kommer til stilskabende pigegrupper. Kvartetten blev dannet i midten af 70’erne i L.A. og var unge, smukke, sexede og læderklædte teenagere. Udover den karismatiske forsangerinde Cherie Curie, blev bandet drevet frem af guitaristen Joan Jett, som senere gik solo og fik et stort hit med ‘I Love Rock’n’Roll’. The Runaways fik størst succes i Japan, hvor bandet hittede med nummeret ‘Cherry Bomb’, og sidste år fik The Runaways sin egen Hollywood-film med Kristin ‘Twilight’ Stewart i rollen som Joan Jett.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Raincoats ‘Lola’

The Raincoats
Man har ikke hørt The Kinks-nummeret ‘Lola’, før man har hørt pigebandet The Raincoats’ skramlede og sært charmerende gør-det-selv-udgave. Hverken bandets guitarist Ana da Silva eller bassist Gina Birch kunne spille på nogle instrumenter, da de mødtes i 1976 på en kunstskole i London, men de besluttede sig alligevel for at starte et band. Især bandets første selvbetitlede udgivelse rummer en helt særlig impulsiv, arty og postpunket energi, som kom til at inspirere blandt andet Sonic Youth, Hole og Kurt Cobain.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Bangles ‘Walk Like an Egyptian’

The Bangles
The Bangles blev dannet i 1980, da søskendeparret Vicki og Debii Peterson gik sammen med Susanna Hoffs og startede deres helt eget pastelfarvede og folkrockende girlpopband. Efter et par mindre hits, fik selveste Prince øjnene op for gruppen og skrev 1986-hittet ‘Manic Monday’ til dem. Men soft-balladen ‘Eternal Flame’, der i øvrigt var de permanentede tøsers hyldest til Elvis Presley, blev deres største hit. Hoffs indspillede vist nok sin vokal til nummeret splitterravende nøgen, fordi hun havde fået at vide, at Grease-stjernen Olivia Newton John indspillede alle sine numre, kun iført hvad Gud havde iklædt hende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Sleater Kinney ‘Get Up’

Sleater Kinney
Portland-bandet Sleater Kinney var et af de mest toneangivende bands på Riot Grrrl-scenen i 90’erne. Bandets både personlige og politiske tekster blev fremført af forsanger Corin Tucker, der lød som om hun ikke kunne synge, men havde så meget på hjerte, at hun gjorde det alligevel. Sleater Kinneys musik var pågående, emotionel, punket, lo-fi og støjende, men også iørefaldende og gribende. Sleater Kinney udgav i 2005 deres sidste og anmelderroste album ‘The Woods’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Le Tigre ‘Deceptacon’

Le Tigre
Efter Bikini Kill startede Riot Grrl-sangerinde og tidligere stripdanser Kathleen Hanna i 1998 Le Tigre sammen med sin fanzine-søster Johanna Fateman og filmkunstner Sadie Benning. De viltre tigerinders feminismehørmende og skingre pigeskrålen på den selvbetitlede, postpunkede electroclash-debut gjorde dem øjeblikkeligt til rollemodeller for en generation af piger, der desperat manglede et musikalsk alternativ til Spice Girls, og da den lesbiske JD Samson afløste Benning i 2001, skabte hun endnu mere røre i kønsopfattelserne med sit naturlige overskæg og boy’ish look i wife beaters og truckerkasketter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Warpaint ‘Undertow’

Warpaint
Skråt op med perfekte frisurer, stramtsiddende blondetøj og luderkridt i hele hovedet! L.A.-girlbandet Warpaint spiller ikke hitmusik, men derimod hårdtslående, gedigen guitarrock med underspillede, psykedeliske elementer og trækker på arven fra 90’er-slackede grungepop-bands såsom Courtney Loves ‘Hole’. Warpaint startede egentlig med Red Hot Chili Peppers-guitaristen Josh Klinghoffer, men da de udgav deres første fuldlængdealbum i 2010, bestod bandet af fire piger. Hvis nogen pigegrupper har attitude nok til at få sig en hær af mandlige groupies i hælene, er det Warpaint.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vivian Girls ‘When I’m Gone’

Vivian Girls
Vivian Girls er nærmest summen af alle de ni førnævnte bands. Med deres flermstemminge korarrangementer og guitarriffende støjrock blander frøkenerne Cassie Ramone, Frankie Rose og Kickball Katy nemlig blå-øjet Ronettes-naivitet med mandehørmende 90’er-inspireret Sleater Kinney-attitude. Brooklynbandet startede i 2007 med at varme op for navne som Jay Reatard og Sonic Youth, men fik hurtigt deres helt eget følge, og når man ser trioen optræde, kribler det i fingrene for selv at gribe en skrigfarvet elguitar, gro et tungt pandehår og lade den lokale tusch-pusher pryde ens overarme. Vivan Girls er kort sagt kondenseret GIRL POWER!

Læs også: Se billeder fra Vivian Girls’ koncert på Bakken

Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af