25 album du skal glæde dig til

De næste to måneder vælter det ind med spændende udgivelser. Læs her hvilke 25 album – fra blandt andre Florence and the Machine, Justice, Troels Abrahamsen og Drake – vi glæder os allermest til.

Læs også: Her er oktober måneds 15 bedste koncerter

Neon Indian ‘Era Extraña’ (10. okt.)
På Alan Palamos 2009-debut ‘Psychic Chasms’ var der masser af kassettebånds-lydende retro-pop, og på det første nummer ‘Polish Girl’ fra det kommende album, er der i hvert fald ikke skruet ned 80’erinspirationen med quirky gameboy-effekter og chillede sommersynths.

Lyt til ‘Polish Girl’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Rustie ‘Glass Swords’ (10. okt.)
Efter sidste års fremragende ‘Sunburst’-ep, er den britiske producer endelig klar med sit debutalbum på den elektroniske højborg Warp. Gameboy’en er sat i stik, computerspils-lydene mixet på kryds og tværs, og det bliver med garanti spændende at høre, hvad Rustie og hans boblende dubstep-univers finder på over et helt album.

Lyt til ‘Dragonfly’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Still Corners ‘Creatures of an Hour’ (10. okt.)
Den britiske kvintets filmiske drømmepop smyger sig omkring én som tåge i en sort/hvid Alfred Hitchcock-gyser, og skal man dømme ud fra den smukke og sælsomme ‘Cuckoo’, lover det godt for gruppens debut.

Lyt til ‘Cuckoo’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Björk ‘Biophilia’ (10. okt.)
Vi har efterhånden glædet os til Björks ambitiøse iPad-app-album i meget lang tid. Faktisk skulle ‘Biophilia’ allerede være kommet i slutningen af september, med den islandske sangfugl trak albummet tilbage, fordi hun ikke var tilfreds med lyden, og netop dét viser, hvor perfektionistisk en kunstner Björk er.

Lyt til ‘Crystalline’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Real Estate ‘Days’ (17. okt.)
Den koncertaktuelle trio kan det der med catchy melodier, ringlende guitarer og tilbagelænet stemning, hvilket de både har vist på forløberne ‘It’s Real’ og ‘Green Aisles’. Og nogle gange er det alt, hvad der skal til.

Lyt til ‘Green Aisles’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Noel Gallagher ‘Noel Gallagher’s High Flying Birds’ (17. okt.)
Der blev temmelig stille omkring storebror Noel Gallagher, efter han forlod Oasis i 2009, mens Liam mere eller mindre fortsatte den gamle gruppe under navnet Beady Eye. Men nu er Noel tilbage og det med en bunke sange, som oprindeligt var skrevet til Oasis.

Lyt til ‘If I Had a Gun’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

M83 ‘Hurry Up, We’re Dreaming’ (17. okt.)
M83’s bagmand Anthony Gonzales lovede episk storladenhed på det kommende album, og indtil videre har franskmanden ikke skuffet, hverken med den synth-hidsige feststarter ‘Midnight City’ eller med sin duet med Zola Jesus. Det lover godt for dobbeltalbummet.

Lyt til ‘Midnight City’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Class Actress ‘Rapprocher’ (17. okt.)
Brooklyns heksekedel koger endnu engang over med talent, når Elizabeth Harper slipper sin cool og slick synthpop ud i æteren i albumformat. Sidste års ep ‘Journal of Ardency’ var et sødmefyldt textbook-eksempel i mørkladet 80’er-genoplivning, og vi håber, at Harper kan holde dampen oppe.

Lyt til ‘Weekend’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Gauntlet Hair ‘Gauntlet Hair’ (17. okt.)
Denver-duoens musik kan være svær at finde hoved og hale i. Ikke desto mindre gør det netop Gauntlet Hair interessante, når de med en omgang let avantgardistisk lo-fi-pop støjer, vækker minder om Animal Collective, lyder episk iltre og selvfølgelig fuldstændig som sig selv.

Lyt til ‘Top Bunk’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Veronica Falls ‘Veronica Falls’ (17. okt.)
Der var masser af rullende guitarer, ringlende tamburiner og charmerende dreng/pige-korsang på britiske Veronica Falls’ første single ‘Bad Feeling’. Det var lige i skabet og gav alt andet end en dårlig fornemmelse i forhold til den kommende debut.

Lyt til ‘Bad Feeling’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Active Child ‘You Are All I See’ (17. okt.)
Himmelragende synth, klimprende harpespil og gæstevokal fra How To Dress Wells Tom Krell er noget af det, man kan vente sig af Active Childs kommende debutalbum, som selvfølgelig også byder på den tidligere korsanger Pat Grossis egen kortrænede falsetvokal.

Lyt til ‘You Are All I See’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Darkness Falls ‘Allive in Us’ (24. okt.)
På overfladen er det fængende dansepop, men lige nedenunder gemmer en melankoli og tung sørgmodighed sig, når Josephine Philip og Ina Lindgreen spiller deres filmiske Trentemøller-producerede musik.

Lyt til ‘The Void’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Darkness Falls ‘The Void’ by soundvenue

Justice ‘Audio, Video, Disco’ (24. okt)
Justice vendte tilbage med førstesinglen ‘Civilization’ tidligere i år, og der er nok mange, som har ventet på at høre, om de to franske klub-vidundere kan fylde dansegulvene på samme måde, som de kunne med debutsuccesen fra 2007.

Lyt til ‘Audio, Video, Disco’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

The Field ‘Looping State of Mind’ (24. okt.)
Svenske Alex Willner skiftede den svenske skærgård og en ensom solotilværelse ud med Berlins technoscene og et band, da han udgav sit andet album i 2009. Nu er svenskeren tilbage, og vi er klar til at høre mere ambient techno fra The Field.

Lyt til ‘Is This Power’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Drake ‘Take Care’ (24. okt.)
Da den canadiske r’n’b-rapcrooner og producer udgav sin debut sidste år, kaldte vores anmelder ham ‘hiphoppens håb’, og på hans kommende album er både Florence Welch, Jamie xx, Abel ‘The Weeknd’ Tesfaye og selveste DJ Premier med. Det lyder mere end lovende!

Lyt til ‘Headlines’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tom Waits ‘Bad As Me’ (24. okt.)
Ingen er så bad-ass som Tom Waits! Det demonstrerede landevejspoeten med den djævelsk dybe croon igen på det blues-inspirerede titelnummer ‘Bad As Me’, da han vendte tilbage sidste måned.

Lyt til ‘Bad As Me’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Troels Abrahamsen ‘Unset’ (31. okt)
Den produktive Veto-frontmand har begået endnu en soloudgivelse, hvis tracks han gradvis har lækket på sit Supertroels-website i løbet af sommeren. Og det varsler elektronisk vellyd i form af Abrahamsens melankolske vokal og inspirerede beats.

Lyt til ‘You’re Mine’:

Her skulle der være tredjeparts-indhold, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Florence and the Machine ‘Ceremonials’ (31. okt.)
Den rødhårede furies vokal er ikke blevet mindre gåsehudsfremkaldende siden debuten ‘Lungs’, og med de to forløbere ‘What the Water Gave Me’ og ‘Shake It Out’ er der vist mere larger-than-life musik i vente fra Florence Welch og hendes maskinorkester.

Lyt til ‘Shake It Out’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Atlas Sound ‘Parallax’ (7. nov.)
Deerhunter-formanden Bradford Cox har igen skrevet en bunke ‘stream-of-conciousness’-sange, og når man hører et nummer som ‘Terra Incognita’ folde sig ud i al sin akustiske enkelthed, er det svært at forestille sig et bedre kommende eftermiddagssoundtrack end ‘Parallax’.

Lyt til ‘Terra Incognita’
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Joker ‘The Vision’ (7. nov.)
Kongen af basmusikkens purple sound har efterhånden været på vej med sit debutalbum alt, alt for længe, og med singlerne ‘The Vision’ og den Silas Bjerregaard-gæstede ‘Here Come the Lights’ er forventninger bestemt ikke blevet mindre med tiden. Skru op for bassen og lad nakkerne rulle.

Lyt til ‘Here Comes the Lights’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

David Lynch ‘Crazy Clown Time’ (7. nov.)
David Lynch er ikke bare en genial filminstruktør. Han er også musiker. Han skrev, sang og indspillede flere dystre electropop-numre til sin seneste film ‘Inland Empire’, ligesom han også skrev teksten til Twin Peaks-hittet ‘Falling’. Så selvfølgelig glæder vi os til hans kommende electropop-album, hvorfra vi allerede har hørt den catchy ’Good Day Today’.

Lyt til ‘Good Day Today’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

King Krule ‘King Krule’ (7. nov.)
Den spinkle, rødhårede, ærke-britiske Zoo Kid tog alle med storm, da han med en stemme langt ældre end sin alder croonede uforglemmeligt på sidste års ‘Out Getting Ribs’. Nu har han skiftet navn til King Krule og er endelig på banen med sin debut-ep. Det røde hår står dog stadig.

Lyt til ”Out Getting Ribs’ (Zoo Kid)
:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Summer Camp ‘Welcome to Condale’ (7. nov.)
Det emmede af ungdommelig kådhed og sødmefyldte 80’er-lyde, og Summer Camps debut-ep fra sidste år gav associationer til pastelfarvede benvarmere, creppet hår og ‘Sixteen Candles’-lignende teenfilm. Nu er den britiske dreng/pige-duo endelig klar med deres første fuldlængde-album.

Lyt til ‘Better Off Without You’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Korallreven ‘An Album By Korallreven’ (14. nov.)
Den svenske duos debutalbum har været længe undervejs, siden vi gjorde dem til Breakin’ Sound sidste år. Men med gæster som Taken By Trees’ Victoria Bergman på den bøgleskvulpende popperle ‘As Young As Yesterday’, har det nok været værd at vente på.

Lyt til ‘As Young As Yesterday’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Freja Loeb ” (28. nov.)
Den danske sangerinde Freja Loeb diskede op med rå mængder funklende disco-powerpop, da hun udgav ‘Never Stop Coming Back’ i sommers. Til november kommer sangerindens debut, der er produceret af White Pony-manden Lasse Lyngby.

Lyt til ‘Never Stop Coming Back’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af