Her er ugens fedeste fester

Der er noget for enhver smag, når vi i denne uge guider til ugens bedste fester – fra release-fest på Kidds nye ep til surf-stemning og 50’er-vibes til Frankie Teardrop og canadisk house fra Art Department på Pumpehuset.

Kidd fejrer sin nye ep
Elsk eller had ham, Kidd er nu endelig på banen med sin debut-ep ‘Greatest Hits 2011’, som bliver fejret til Why Not på Rust, hvor en lang række af lyddrengene som Klumben og Topgunn kommer og støtter op.

Kidd release-fest
Onsdag den 5. oktober
Rust, Guldbergsgade 8, København N

Dj Hvad syrer ud på Bakken
Bakkens torsdagsklub Crusades har i denne uge inviteret den franske electropunk-duo GRRZZZ til Kødbyen, mens Dj Hvad aka. Kid Kishore efterfølgende vil fyre op for betongulvet med et af sine sædvanlige, syrede sets.

Crusades
Torsdag den 6. oktober
Bakken, Flæsketorvet 19, København V

Canadisk super-duo lægger Pumpehuset ned
Fest-arrangørerne i Soup Kitchen inviterer sammen med gutterne fra AIAIAI til storslået fest i Pumpehuset, når canadiske Art Department sørger for lumre house-toner. Tomas Barfod og Kenton Slash Demon vender også plader.

Soup Kitchen x AIAIAI
Fredag den 7. oktober
Pumpehuset, Studiestræde 52, København K

Frankie Teardrop rider på surf-bølgen
På fredag hylder Frankie Teardrop 50’erne og 60’ernes surf-musik, og lyden af sol, sommer og Californien vil derfor strømme ud af højttalerne i form af rock og pop leveret af dj-vært Esben Weile, der også får besøg af blandt andre Lucia fra Det Elektriske Barometer.

Frankie Teardrop
Fredag den 7. oktober
Ideal Bar, Enghavevej 40, København V

Støttefest i Bolsjefabrikken
Bolsjefabrikken samler penge ind til deres bygninger på Lærkevej, som er blevet sat til salg. Det sker med et storstilet elektronisk program, hvor folk som Asmus Odsat, Undr P og Form Phases sørger for musikken.

Bolsjerave
Lørdag den 9. oktober
Bolsjefabrikken, Ragnhildgade 1, København Ø

House-helt rykker Dunkel rundt
Hollandske Tom Trago har en fin sans for at blande genrer sammen på kryds og tværs, dog altid med housen og discoen som backbone. Det anerkendte pladeselskab Rush Hour har allerede haft godt fat i Trago, som nu på lørdag kan opleves når han lægger vejen forbi Dunkel.

Tom Trago
Lørdag den 8. oktober
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af