Male Bonding
Sommetider skal der kun få kokke til at fordærve maden. I Male Bondings tilfælde trænger den fartglade trommeslager Robin Silas Christian vist gevaldigt til et velplaceret spark i røven eller en XXL-spand møgsort kaffe til at reboote de små grå. Det lyder bogstaveligt talt som om, at han har skiftet både hoved og lemmer helt over på autopilot, og formår på englændernes andet album at kede to tredjedele af sangene ihjel med samme, hjernedøde og monomane punkrytme, tilmed nærmest i uændret tempo.
Men det er vel bare rock’n’roll, ikk’å? Tja. Fortsætter han i samme rille, er hans to bandmakkere sikkert lige så godt tjent med en vaskemaskine med lidt forskellige centrifugeringsprogrammer og en mursten i bugen som rytmebacking næste gang. Det slår skår i glæden over ‘Endless Now’, som ellers følger energibundternes kanonkonge-debut fra sidste år nogenlunde hæderligt op.
En anden tvivlsom rådgiver i suppedasen er producerveteranen John Agnello, som har formået at tæmme London-trioen til langt henad vejen at klinge som kompetente, men generiske calipunkere. Male Bonding har ganske enkelt mistet noget umiddelbar charme og særpræg ved at lade sig polere op. Tilgiver man emballagen, rummer albummet faktisk nogle indiskutabelt fornuftige og lynende ligefremme rocksange med punch og seriøst nyn-med potentiale.
‘Seems to Notice’, ‘Before It’s Gone’, ‘Mysteries Complete’ og ‘Dig You Out’ er gode eksempler at vippe med foden til, mens ‘The Saddle’ indtager samme rolle som ‘Worse to Come’ fra debutalbummet: Et lille pusterum iblandt de øvrige 35 adrenalinpumpende minutter. Hæderligt, men uinspireret.