Prince Rama
Prince Rama er blevet en duo. Tredjemanden, Michael Collins, valgte at tage en pause efter udgivelsen af sidste års ‘Shadow Temple’, og dermed består Prince Rama for tiden kun af søstrene Taraka og Nimai Larson. Sammen har de med det nye og i alt femte Prince Rama-album lavet gruppens uden sammenligning mest fokuserede plade.
Fuldstændig som på de øvrige udgivelser dyrker Prince Rama et psykedelisk, næsten shamanistisk trip, hvor sangene får præg af ritualer. Der er masser af catchy hooks, men skæringerne rækker langt ud over grænserne for de klassiske sangskabeloner.
Samtidig peger stort set alt i lydbilledet mod det psykedeliske. De seks sange kombinerer hovedsageligt elementer af chants, trancede synth-melodier, hypnotiske tribaltrommer, bedeklokker og gamelan-agtige repetitioner med pop hooks, catchy guitarriffs og elektronik. På den måde undgår albummet at blive en forudsigelige kliché.
Godt nok er der aldrig tvivl om Prince Ramas fokus på den hengivne, ophøjede trance, men i stedet for at blive en tilbageskuende pastiche over 60’ernes psykedeliske bevægelser, plukker de elementer fra vidt forskellige kulturer og tidsaldre. Det har de gjort før, men de har aldrig integreret de forskellige brikker så elegant i de samme ritualer.
Trancen er nået, tiden er ligegyldig. Vi er på vej frem og tilbage i tiden og ud i rummet.