Her er ugens bedste fester

Vi guider dig til ugens vildeste fester. Fra Soundvenue B-Day Bash på Simons til Bitchslap releaseparty. Giv den gas til dj’s og kunstnere som Turboweekend, Kidd, Julius Sylvest og The Rapture.

Bitchslap  fejrer nyt magasin
Navne som Pelle, Dixone og Dj Lebon er inviteret bag pulten, når Bitchslap Magazine fejrer deres fjortende udgivelse fredag på KPH Volume. Og så er der som sædvanlig dansekonkurrence.

Bitchslap releaseparty #14
Fredag den 25. november
KPH Volume, Enghavevej 80, København V

Den sidste omgang Hest/Pony på Dunkel
Efter i to år at have præsenteret en lang række af basmusikkens bedste talenter og mest progressive stjerner på Dunkel, takker Hest/Pony-klubben nu af, mens legen er god. Afslutningsfesten foregår på fredag med Detroit-dj’en Stingray og britiske Kowton som hovednavne.

Hest/Pony final party
Fredag den 25. november
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V

Cheff Records indtager igen Nørrebro
Efter en mindre Danmarksturné er Cheff Records igen tilbage på Nørrebro og tilbage på Rust. Pladeselskabet stiller fredag op med fuld besætning, når både Kidd, Topgunn, Klumben og Eloq er klar til at sætte gang i festen.

Cheff Records
Fredag den 25. november
Rust, Guldbergsgade 8, København N

Soundvenue holder fødselsdagsfest
Otte år er det siden, at det første Soundvenue Magazine så dagens lys. Det fejrer vi sammen med Le Social på lørdag på Simons, hvor vi flyver Druzzi fra The Rapture ind til et eksklusivt dj-set, mens Yo Fok-drengene Julius Sylvest og Dixone, Lou Van, Waqar og Soup Kitchen også vil indtage dj-pulten.

Læs også: Vind billetter til Soundvenue B-Day Bash

Soundvenue B-Day Bash
Lørdag den 26. november
Simons, Store Strandstræde 14, København K

Turboweekend dj’er for godt formål
Ungdommens Røde Kors står bag PalBal, der med et fremragende line-up både byder på Kenton Slash Demon, Pelle, Rangleklods og et dj-set fra Turboweekend. Overskuddet går ubeskåret til udsatte børn og unge på Vestbredden.

PalBal #2
Lørdag den 26. november
KPH Volume, Enghavevej 80, København V

Tysk techno-håndværk på Dunkel
Lørdag er der fornemt besøg på Dunkel, når den erfarne tyske dj pg producer Tigerskin aka Dub Taylor er sat på programmet til at skabe fest på Københavner-klubben. Patrick Bateman, Morten Bruhn og Najaaraq flankerer.

Tigerskin
Lørdag den 26. november
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af