Vi guider dig til ugens vildeste fester, der blandt andet byder på Den Sorte Skole og Modeselektor.
Modeselektor fyrer op for ‘Monkeytown’
Med deres helt friske album ‘Monkeytown’ i bagagen er den tyske duo klar til at indtage både Aarhus og København, når de fyrer op for den beskidte bas på Train torsdag og til et storstilet festarrangement i KPH Volume dagen efter.
Modeselektor
Torsdag den 10. november på Train, Toldbodgade 6, Aarhus C
Fredag den 11. november på KPH Volume, Enghavevej 80, København V
Frankie Teardrop står i punkens tegn
Ideal Bars rockklub hylder i denne omgang 70’ernes punkrock og har i den anledning inviteret medlemmer fra Gorilla Angreb ind bag dj-pulten. Mor spiller live, mens vært Esben Weile og Eraserhead også vender plader.
Frankie Teardrop
Fredag den 11. november
Ideal Bar, Enghavevej 40, København V
Neon Indian og When Saints Go Machine spiller op til dans
På fredag er der Hilfiger Denim Live på natklubben Simons, hvor ingen ringere and Neon Indian dropper forbi til en koncert. When Saints Go Machine spiller også live, mens Djuna Barnes, Le Gammeltoft og Lou Van vil betjene pulten aftenen igennem.
Arrangementet er lukket for offentligheden, men du kan vinde nogle af de 70 billetter til festen, som vi har på højkant i vores konkurrence her: Hilfiger Denim Live-konkurrence
Hilfiger Denim Live
Fredag den 11. november
Simons, Store Strandstræde 14, København K
Amerikansk juke på Nørrebro
Tag de helt rigtige sko på fredag, for der skal danses i højt tempo til den energiske genre juke, når amerikanske Distal kigger forbi kælderen på Rust til klubben Skank, der også byder på danske bass-fortalere.
Skank
Fredag den 11. november
Rust, Guldbergsgade 8, København N
Den Sorte Skole holder fest
Den Sorte Skole sætter liv i en gammel tradition, når de på lørdag inviterer til fest på Studenterhuset i København, der både byder på koncerter fra Rangleklods og Exampler og pladevenderi fra folk som Ras Money, Cohnny Jazz og Mighty Mala.
Den Sorte Skole fest
Lørdag den 12. november
Studenterhuset, Købmagergade 52, København K
KontaktBar får fint besøg
Det er et særdeles fremragende line-up KontaktBar disker op med lørdag, når de har inviteret tyske Kassem Mosse til Culture Box, der får selskab bag pulten af danske kræfter som Fredski og James Braun.
KontaktBar x Kassem Mosse
Lørdag den 12. november
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Rost brite gæster Dunkel
Hest/Pony disker op med endnu en lækker booking på Dunkel, når klubben lørdag kan præsentere britiske Floating Points, der har høstet store roser for sine mangeartede udgivelser. Danske Albert og Psimono vender plader.
Hest/Pony x Floating Points
Lørdag den 12. november
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V
Årets Youtube-ekvilibrister samles
CPH:DOX fejrer også i år Youtubes ubestridt sjoveste, mest vanvittige, bizarre og bedste videoer med en Youtube Battle. Reglerne er simple: To hold af gangen dyster mod hinanden med deres bedste videoer, og det holder, der høster publikums højeste klapsalver, vinder.
CPH:DOX Youtube Battle Show 2011
Lørdag den 12. november
Vega, Enghavevej 40 København V
Pris: 80 kr.