Lamb – den cool electronica lever stadig
Foran et talstærkt hengivent publikum var det ikke svært at forstå, hvorfor Lamb efter otte års pause har fået spilleglæden igen. Gensynsglæden var overvældende på begge sider af scenekanten, og specielt kapelmester Andy Barlow havde svært ved at styre sin ekstase, og allerede efter første nummer hoppede han rundt på en af monitorerne i vild begejstring.
Aftenens første nummer ‘Another Language’ fra det nye album ‘5’ fungerede med sit til aftenen ekstra bassede udtryk rigtig godt. En anden ny sag som den dystre ‘She Walks’, der godt kunne have været at finde på det seneste Massive Attack-album, kom også godt til sin ret i en live-sammenhæng, ligesom den medbragte elektriske gulvbassist fik demonstreret sine evner flot på den små-jazzede ‘Existential Itch’.
Flere af de nye numre, som ‘Build a Fire’ og ‘Last Night the Sky’, var til aftenen arrangeret til at ende i et storladent rocksus, der ville have gjort The Storm misundelige. Især på førstnævnte blev det lige en anelse for skabet, og ødelagde den tilbagelænede coolness, som Lamb i lange glimt beviste, at de stadig besidder. Og så har Barlow anskaffet sig en masse elektronisk legetøj, som han, med undtagelse af en irriterende stemmeforvrænger, der kom i brug lidt for ofte, betjente habilt.
Koncerten beviste, at Lamb er et gennemprofessionelt electronica-ensemble, der stadig kan sine virkemidler til fingerspidserne. Og med en spændstig tight version af den drum’n’bassede ‘The Little Things’ og en tungt støjende version af ‘Trans Fatty Acid’ satte Lamb en tyk streg under, at de også om ti og tyve år, vil have en berettiget plads i musikhistorien. Det er helt fair, at Lamb brænder for at spille deres nye sange. Men hvor ville det dog både musikalsk og affektionsmæssigt have gjort godt med endnu flere sange fra det stærke 90’er-bagkatalog.
