Med ’Merriweather Post Pavilion’ nåede Animal Collective i 2009 et midlertidigt højdepunkt i en i forvejen prisværdig karriere. Men hvordan følger man op på et mesterværk? Dyredrengene lader til at have svaret, for kvartetten har allerede nu femten sange klar, som de til januar tager med i studiet for at indspille og arbejde på.
Læs også: Animal Collective lufter nyt materiale live
Fem af de nye numre skulle ifølge gruppens Avey Tare være blevet til efter en nylig og to uger lang skrivesession, mens de andre ti har været under opsejling i et længere stykke tid. ’Merriweather Post Pavilion’ tog anmeldere og publikum med storm, så det eneste man kan gøre, ud over at glæde sig selvfølgelig, er at krydse fingre for, at bandet ikke får præstationsangst.
Læs også: ‘Merriweather Post Pavilion’ kåret til 2009’s bedste udenlandske album