Gå på opdagelse i julekalenderen hos DFA Records

James Murphys pladeselskab DFA Records har gennem hele december strøget om sig med julegaver i form af nye numre, artwork, visuals og meget andet. Bag kalenderlågen gemte der sig i går for eksempel nummeret ‘All I Know’ af Hot Chips Joe Goddard med dertilhørende artwork.

Læs også: Nyt Hot Chip-sideprojekt ser dagens lys

Julemåneden har derudover budt på godter fra The Rapture, Holy Ghost!, Factory Floor og YACHT. The Rapture, der i efteråret gæstede Soundvenues fødselsdag med et DJ-set, spyttede i puljen med fri streaming af albummet ‘In The Grace Of Your Love’ fra september, og det samme gælder Holy Ghost!, der bidrog med forårets selvbetitlede album. Factory Floor gav os to versioner af deres nye nummer, der – pudsigt nok – hedder ‘Two Different Ways’, og duoen YACHT smed også nummeret ‘Dystopia’ ned i gavesækken.

Læs også: YACHT vælter rundt midt i ingenting

Tjek selv DFA Records julekalender ud HER og se nedenunder DFAs egen julevideo med udvalgte numre fra året der gik.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af