Medina ‘Synd for dig’ Eloq remix feat. Kidd
Yeps, den er god nok. Cheff Records’ Eloq har lavet et bastungt og bangende remix af Medinas ‘Synd for dig’, og tilmed lægger Kidd et par vers. Nummeret udkom allerede tilbage i december, altså inden Kidds mere end medieombruste tilbagetrækning af en art, og har nu også fået en musikvideo, der vel kan fungere lidt som Kidd-karakterens posthume farvel.
Læs også: Det er sikkert – Kidd stopper
Det er sådan set ikke fordi der sker det store i videoen. Kidd rapper og Medina synger i et hav af forskellige settings, alt imens Eloqs syrede hiphop-produktion brager derudaf i baggrunden. Ingen overraskelse, at produceren valgte Rusties ‘Glass Swords’ som et af sine favoritalbum fra 2011.
Læs også: Årets bedste – Eloqs favoritter fra 2011