Her er ugens 10 fedeste fester

Vi guider igen til ugens bedste tilbud, blandt andet med disco a la Tensnake, Rusts nye torsdagsklub PLAY, De Gyldne Damers Klub og fest med Den Sorte Skole.

Rust åbner dørene til ny torsdagsklub
Torsdagklubben på Rust, Hussy, har sagt tak for denne gang og givet fanen videre til PLAY, der torsdag inviterer til deres første arrangement i discoens tegn med dj-set fra Vinnie Who samt natkoncert fra franske College, kendt fra ‘Drive’-hittet ‘A Real Hero’.

PLAY x College x Vinnie Who
Torsdag den 1. marts
Rust, Guldbergsgade 8, København N
Læs mere om festen på Facebook

Dig & Mig spiller op til torsdagssjov på Bakken
Skyd marts i gang med ‘Første torsdag i måneden’, hvor Bakken sammen med Passive/Aggressive-bloggen byder på djs samt koncerter med Girlseeker og den fremstormende duo Dig & Mig.

Første torsdag i måneden x Dig & Mig x Girlseeker
Torsdag den 1. marts
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om festen på Facebook

Frankie Teardrop får besøg af Giana Factory og Waldo & Marsha
Fredag er Ideal Bar helliget 60’ernes garagerock, når Frankie Teardrop med Esben Weile som vært har inviteret Giana Factory, Waldo & Marsha og The Good The Bad ind bag dj-pulten.

Frankie Teardrop
Fredag den 2. marts
Ideal Bar, Enghavevej 40, København V
Læs mere om festen HER

Tysk house og lokale darlings på Dunkel
Tyske Frank Timm tager sit Sound Stream-alias under armen, og besøger fredag Dunkel sammen med et stærkt lokalt line-up bestående af blandt andre Regnsky-holdet og Boy Division aka Christian Alexander og Kristian Kjøller.

Sound Stream
Fredag den 2. marts
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V
Læs mere om festen på Facebook

Shonky kommer til byen
Culture Box får for en gangs skyld sat ild i gulvet af andet end tyske stjerne-djs. Groft sagt, for hvem kan i grunden klage over det? Denne fredag er det dog franske Shonky, der kommer forbi Københavnerklubben og sætter gang i house-festen.

Shonky
Fredag den 2. marts
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Læs mere om festen på Facebook

De Gyldne Damer indtager igen Drone
Så er det igen blevet tid til De Gyldne Damers Klub i København, og igen går det ned på Drone. Masser af gulddamer, og masser af rock’n’roll fra pulten serveret af folk som Najaaraq, Augusta Abrahamsen, Cille Veje og Rita Blue. Mænd først velkomne efter kl. 23.00.

De Gyldne Damers Klub
Fredag den 2. marts
Drone, Nørrebrogade 184, København N
Læs mere om festen på Facebook

Disco-extravaganza på Rust
Fest-arrangørerne i Le Social hiver på fredag tyske Tensnake til Rust, der blandt andet med kæmpehittet ‘Coma Cat’ har taget kegler med sine produktioner indenfor disco og house. David Garset og Waqar flankerer.

Tensnake
Fredag den 2. marts
Rust, Guldbergsgade 8, København N
Læs mere om festen på Facebook

Bakken får sydafrikansk besøg
Casper Sennenwald er manden bag klubben Tiger Blood på Kødbyens Bakken, og på fredag er det igen blevet tid. Denne gang med sydafrikanske Spoek Mathambo, Gnucci Banana og Bakken-residents.

Tiger Blood
Fredag den 2. marts
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om festen på Facebook

Britisk garage-knægt vælter Stengade
Juice er tilbage med endnu en fest på Stengade, der udover danske 2000F og Ras Money byder på britiske Deadboy, der har modtaget et hav af roser med en række prominente singler i grænselandet mellem garage og house.

Juice
Lørdag den 3. marts
Stengade, Stengade 18, København N
Læs mere om festen HER

Foto: Malthe Konradsen

Den Sorte Skole holder fest på Studenterhuset
Overskriften siger næsten det hele. Den Sorte Skole holder fest, og har inviteret en bunke venner med. Klumben og Raske Penge spiller live, mens folk som Pelle, Firehouse og Cohnny Jazz tage sig af at vende plader.

Den Sorte Skole fest
Lørdag den 3. marts
Studenterhuset, Købmagergade 52, København K
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af