Her er ugens seks fedeste fester

Ugen byder på masser af gode fester. Blandt andet fødselsdagsfest på Dunkel og Black Cheese Night Part II med et imponerende line-up.

Pato og co. følger op på legendarisk Roskilde-fest
Skatescenen på Roskilde Festival var fuldkommen proppet, da Pato under sommerens festival holdt Black Cheese Night. Nu er tiden så kommet til Part II, der fredag indtager Pumpehuset med et kæmpe line-up bestående af blandt andre Specktors, Danni Toma, Pelle, Raske Penge, Cheff Records og mange flere.

Black Cheese Night Part II
Fredag den 10. februar
Pumpehuset, Studiestræde 52, København K
Læs mere om festen på Facebook

Mike Sheridan indtager Aarhus
Mike Sheridan er lige så stille ved at gøre klar til sit længe ventede andet album, og med hvad man kan vælge at tolke som en lille optakt, lægger produceren og dj’en fredag vejen forbi V58 i Aarhus for at sætte gang i festen.

Mike Sheridan
Fredag den 10. februar
V58, Vestergade 58, Århus C
Læs mere om festen på HER.

Festglad tysker sætter gang i Culture Box
Tyske Loco Dice har længe huseret i toppen af dj-verdenen, og blev så sent som sidste år kåret til verdens syvende bedste af slagsen af den toneangivende elektroniske hjemmeside Resident Advisor. Et solidt bud på noget kvalitet sådan en fredag aften.

Loco Dice
Fredag den 10. februar
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Læs mere om festen på Facebook

Rare Nights fortsætter ufortrødent i Roskilde
Skal du feste udenfor storbyerne er det bestemt værd at overveje et smut forbi den tredje omgang af Rare Nights. Denne gang på Gimle i Roskilde, hvor værten Henrik Koefod blandt andre har inviteret Najaaraq, Morten Bruhn, Christian Alexander og Juice! Crew til at sætte gang i gulvet.

Rare Nights #3
Fredag den 10. februar
Gimle, Roskilde
Læs mere om festen på Facebook

Bakken gør klar til endnu en svedig weekend
Kødbyens Bakken er altid garant for en god fredagsfest, og denne gang går det ned, når pulten indtages af Ena, Fake Bakery, Nam Nam og Ian Moore under titlen Theme from a discotheque.

Theme from a discotheque #1
Fredag den 10. februar
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om festen på Facebook

Chez Savi fejrer fødselsdag på Dunkel
Manden bag den længerevarende Dunkel-installation Chez Savi, Daniel Savi, fylder år i weekenden, og har derfor valgt at pakke den lille københavnerklub med navne som Fredski, Christian Alexander, Samuel Andre Madsen og 2BITCREW for at holde en god gammeldags fødselsdagsfest Dunkel style.

Chez Savi fødselsdagsfest
Lørdag den 11. februar
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af