Her er påskens 15 fedeste fester

Ferie er lig med fest, og der er i den grad noget for enhver smag blandt vores bud på de 15 fedeste fester i påsken.

OHOI! serverer påskebas
I samarbejde med Outlook Festival skyder OHOI!-drengene onsdag påsken i gang med en ordentlig omgang bas, leveret af et super solidt line-up med blandt andre den britiske dubstep-legende Mala og danske kræfter som Klumben, Raske Penge og Firehouse.

OHOI! præsenterer Outlook Festival Launch Party
Onsdag den 4. april
KB18, Kødboderne 18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Skyd påsken ind til Why Not
Rusts faste onsdagsklub er også klar til at gå påsken i møde direkte fra start, og inviterer hermed til påskebash med Shaka Loveless, Pharfar og klubbens residents Graded og John Vincent allerede onsdag.

Why Not Påskebash
Onsdag den 4. april
Rust, Guldbergsgade 8, København N
Læs mere om festen på Facebook

Kvali-techno på Culture Box
Den svenske duo Minilogue har været elsket i mange år, i høj grad for deres kluboptrædener. Onsdag spiller de live på Culture Box, og får blandt andet selskab bag pulten af Waqar.

Minilogue
Onsdag den 4. april
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Læs mere om festen på Facebook

Københavner-kendte briter spiller Dunkel op
De to engelske fyre i Joe & Will Ask har sat benene bag danske pladespillere indtil flere gange, men påske-onsdag spiller de deres første gig på Dunkel sammen med danske partystartere som Borneland og Afrokid & WeAreSkitzo.

Joe & Will Ask
Onsdag den 4. april
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V
Læs mere om festen på Facebook

Påskefest på Kødbyens nye klub
Der har været fuld knald på, siden Kødbyens splinternye natklub KB3 slog dørene op for et par uger siden. Her skal højtiden selvfølgelig også fejres, hvilket den bliver onsdag med en Easter Special med Jean Von Baden, Muzzle Flash og Mr. Møller bag pladespillerne.

KB3 Easter Special
Onsdag den 4. april
KB3, Kødboderne 3, København V
Læs mere om festen på Facebook

Talenter på Bakken
Bloggen Passive/Aggressive inviterer igen til Første torsdag i måneden på Bakken, denne gang med koncerter fra First Flush og vores for nyligt Breakin’ Sound-titulerede band Shiny Darkly. Selvfølgelig med gratis entré og efterfølgende dj’s.

Første torsdag i måneden x Shiny Darkly x First Flush
Torsdag den 5. april
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Fransk og islandsk torsdag på Rust
På torsdag er der internationalt islæt på Rust. Først på aftenen giver den tilbagevendte, franske chanteuse Soko koncert, efterfulgt af klubben PLAY, der har islandske Sexy Lazer til at styre dansegulvet sammen med et stort hold lokale kræfter.

PLAY
Torsdag den 5. april
Rust, Guldbergsgade 8, København N
Læs mere om festen på Facebook

Britisk rapper spytter rim på Stengade
Den engelske rimsmed med det sigende navn English Frank har taget internettet med storm det sidste års tid, og fredag står Stengade for skud, når rapperen lægger vejen forbi. Resten af aftenen styres musikken blandt andre af Wobble Squad og Juice-crewet.

English Frank x Benal x Skurken x Wobble Squad vs. Juice
Fredag den 6. april
Stengade, Stengade 18, København N
Læs mere om festen på Facebook

Ny indie-klub på Simons
Psyko Candy er navnet på Simons nye klubaften, der med er navn tydeligt inspireret af The Jesus and Mary Chains klassiske støjpop-album vil præsentere musik i en mere rock- og indie-orienteret retning. Fredag er åbningsaften med et imponerende dj-lineup bestående af blandt andre Emma Acs, Malthe Fischer, Tobias Winberg, Freja Loeb, Smash!Bang!Pow!-bookerne og selvfølgelig de to tovholdere, Esben Weile og Fiona Jane.

Psyko Candy
Fredag den 6. april
Simons, Store Strandstræde 14, København K
Læs mere om festen på Facebook

Ryst røven med Yo Fok
Yo Fok-kollektivet inviterer igen til farverig fest, når det på fredag er blevet tid til They Call It Moombahton Part II. Denne gang med både Copyflex og Julius Sylvest bag pladespillerne, såvel som et scoop i form af duoen Nadastrom, hvis ene halvdel Dave Nada er kendt som moombahton-genrens ophavsmand.

They Call It Moombahton Part II
Fredag den 6. april
KB18, Kødboderne 18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Ny klubaften holder hof på Dunkel
Nye klubaftener kan man aldrig få nok af, og på fredag slår C.U.P. dørene op for første gang på Dunkel. Bag klubben står de garvede herrer Daniel Savi og Samuel André Madsen (tidligere Sapriori), der har inviteret labelbossen fra pladeselskabet Underground Quality Jus Ed til hovedstaden.

C.U.P. Vol. 1 x Jus Ed
Fredag den 6. april
Dunkel, Vester Voldgade 10, København V
Læs mere om festen på Facebook

Figurines vender plader på Ideal Bar
På lørdag slår Ideal Bars faste Svedhytten-klub sig sammen med HoerLigeHer.dk til tredje omgang af musikbloggens Klub HørLigeHer, hvor ingen ringere end Figurines vil sørge for musikken med et dj-set.

Svedhytten x HørLigeHer
Lørdag den 7. april
Ideal Bar, Enghavevej 40, København V
Læs mere om festen på Facebook

Fest i Råhuset
Navnet Partyharders forpligter, hvilket festarrangørerne må leve op til på lørdag, når de sammen med den nye musikblog Overdose.dk inviterer til fest i Råhuset med blandt andre Julius Sylvest, Copyflex og kollektivets egne kræfter til at sætte fut i dansegulvet.

Partyharders x Overdose.dk
Lørdag den 7. april
Råhuset, Onkel Dannys Plads 7, København V
Læs mere om festen på Facebook

Britisk vidunderknægt laver søndagsfest på Culture Box
Lige siden han i 2009 brød igennem lydmuren med 200km i timen via supersinglen ‘Hyph Mngo’ har britiske Joy Orbison bevist sit værd gennem en lang række stærke udgivelser. Søndag lægger han vejen forbi Culture Box til hvad der nok skal blive en god afslutning på påsken. Bonusinfo til de uindviede: Mandag er helligdag.

Joy Orbison
Søndag den 8. april
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Læs mere om festen på Facebook

Slut påsken med Jacuzzi Boys på Bakken
Mange kender nok Jacuzzi Boys for den underlivsfyldte video til ‘Glazin’, der om noget har fortjent NSFW-mærkatet. Søndag giver de tre amerikanere koncert på bakken efterfulgt af et dj-set fra Emma Acs: En ganske fin måde af slutte ferien af på. Fik vi nævnt, at mandag er helligdag?

Jacuzzi Boys
Søndag den 8. april
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af