Jack White skriver musik til Disney-film

Meget kan man mene om Jack White, men forudsigelig er vores nuværede forsidenavn sjældent. Således er det nok også de færreste, der havde gættet på, at det næste White ville kaste sig over var et soundtrack til et af Disney-koncernens kommende satsninger. Ikke desto mindre skal White, ifølge det amerikanske ugeblad Variety, både skrive, producere og spille musikken til ’The Lone Ranger’, filmen der genforener ’Pirates of the Caribbean’-makkerparret bestående af instruktør Gore Verbinski og producer Jerry Bruckheimer.

’The Lone Ranger’ er en klassisk amerikansk Western-figur, en Texas Ranger, der bekæmper kriminalitet sammen med sin indianer-partner, Tonto, der i filmen spilles af Johnny Depp.

Læs også: 15 du ikke vidste om Jack White

Som den travle mand han er, optrådte White for nylig også i det britiske musikprogram, ’Later…with Jools Holland’, med to tracks fra hans solodebut. Tjek dem forneden og glæd dig til rockstjernens Roskilde-optræden til sommer.

Jack White ‘Sixteen Saltines’ (Live på ‘Later…with Jools Holland’)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Jack White ‘Freedom At 21’ (Live på ‘Later…with Jools Holland’)

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af