Se billeder fra Yo Foks farverige moombahton-fest

Yo Fok-kollektivet fik folk til at ryste røv, da der fredag aften var They Call It Moompahton Part 2KB18 med blandt andre Copyflex og moombahton-pionererne Nadastrom.


Copyflex


Nadastrom

Charlotte Correll
Hvad synes du om aftenens fest?
»Jeg synes der er så godt gang i den. Jeg synes det er vildt fedt med alt det selvlysende maling der er overalt herinde, og at folk selv kan male sig med det. Enormt fed idé. Og så er jeg helt vild med musikken«.

Hvad er dit forhold til moombahton-genren?
»Jeg elsker moombahton. Det er total gå-i-byen-musik for mig, og personligt synes jeg ikke der noget bedre at danse til end den her slags musik«.

Hvad synes du om aftenens line-up?
»For at være helt ærlig har jeg faktisk ikke sat mig ind i line-uppet, men er egentlig bare kommet for at have en fest. Jeg var med til sidste fest også, som var en succes af dimensioner, så jeg havde på ingen måde lyst til at gå glip af denne her«.

Niels Ørbæk Christensen
Hvad synes du om aftenens fest?
»Jeg synes det er fuldstændig fantastisk. Det virker lidt som vild technorave, men i stedet for at der står 600 mennesker og plukker æbler, er tempoet lige skruet en tand ned, så folk kommer hinanden lidt mere ved, og folk her i aften er jo så glade«.

Hvad er dit forhold til moombahton-genren?
»Moombahton er for mig bare en rigtig fed måde at feste på. Det er helt afgjort festmusik, og ikke noget jeg lytter vildt meget til personligt, men jeg elsker stemningen omkring det, og det er så fedt at danse til«.

Hvad synes du om aftenens line-up?
»Det er for vildt! Det er folk jeg har været helt pjattet med i lang tid, og ligesom den sidste moombahton-fest er det virkelig nogle store navne de har fået fat til i aften«.


Nadastrom

Niels Due
Hvad synes du om aftenens fest?
»Det er virkelig for hårdt! Jeg var her til part one, og det var den absolut bedste festoplevelse jeg har haft i mit liv. Og selvom det stadig er forholdsvis tidligt på aftenen så er der allerede usandsynligt meget gang i den i aften«.

Hvad er dit forhold til moombahton-genren?
»Jeg tror mit eneste forhold til moombahton som udgangspunkt er at ryste røv! Det er helt klart festmusik for mig, og ikke nødvendigvis noget jeg har så meget lyst til at sidde at lytte til derhjemme«.

Hvad synes du om aftenens line-up?
»Virkelig godt. Jeg synes altid Yo Fok er gode for en vild fest. Jeg kender slet ikke hovednavnet, men jeg har hørt at de skulle være nogle af pionererne indenfor genren, så jeg glæder mig virkelig til at se hvad de har at byde på«.

Sara D
Hvad synes du om aftenens fest?
»Jeg synes det er så fedt det her! Det her er på alle måder den ultimative fest, hvis du spørger mig. De har gjort meget ud af udsmykningen, folk er glade og musikken får det hele til at gå op i en højere enhed«.

Hvad er dit forhold til moombahton-genren?
»Jeg elsker moombahton. Jeg har som regel aldrig helt styr på hvem der laver hvad og så videre, men jeg elsker den vibe moombahton har«.

Hvad synes du om aftenens line-up?
»Jeg synes virkelig Copyflex, som spiller lige nu, gør det vildt godt. Han har virkelig folk på dansegulvet med hele tiden, og folk går amok«.
Copyflex

Mads Skovdal
Hvad synes du om aftenens fest?
»Selvom jeg kun har været her en times tid, tror jeg godt jeg kan sige, at det er noget af det vildeste jeg har set. De har virkelig gjort noget ud af udsmykningen og folk virker overdrevet glade for at være her«.

Hvad er dit forhold til moombahton-genren?
»Personligt er jeg meget glad for moombahton. Jeg er så træt af mainstream-musik, og jeg føler lidt, at moombahton giver meget noget andet. Og så er det jo festmusik. Det er komplet umuligt at stå stille til det«.

Hvad synes du om aftenens line-up?
»Jeg synes det er for vildt de har fået Nadastrom hertil, de har virkelig styr på hvad de laver«.
Dave Nada og Copyflex


Emil Lange


Copyflex

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af