Hør nyt Cat Power-nummer

Chan Marshall har efter et grimt break-up med skuespilleren Giovanni Ribisi haft sine kvaler, men det lader til, at hun er tilbage i musikalsk storform med albummet ‘Sun’, der udkommer den 3. september. Første udslip fra albummet var nummeret ‘Ruin’, og nu er endnu en sang blevet luftet i æteren, nemlig albummets første skæring ‘Cherokee’.

Sangen debuterede i NPR’s ‘Hear the Discussion’-program og bygger videre på det mere up-tempo og instrumentpakkede udtryk hun lagde for dagen med ‘Ruin’.

Læs også: Top Track – Cat Power ‘Ruin’

Vi skal hele seks år tilbage for at finde Cat Powers seneste album med udelukkende originalt materiale, ‘The Greatest’, der også blev det første af Marshalls album til ikke at indeholde nogle cover-sange.

Hør sangen, der starter omkring 17:00, ovre på NPR HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af