Roskilde-anbefalinger: Party hard

Roskilde er lig med fest. Tjek vores anbefalinger til fem koncerter, hvor du skal huske at snøre danseskoene ekstra stramt.

Læs også: Roskilde-anbefalinger: Skæve eksistenser
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Tilbage til rødderne
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Hip to the hop
Læs også: Roskilde-anbefalinger: Elektroniske nørder

1. Modeselektor

Apollo. Torsdag den 5. juli, kl. 22.30.

Modeselektor gæstede senest Danmark i november, hvor de leverede et brag af en fest på KPH Volume i København. Stemningen er dog som vanligt endnu højere på Roskilde, og der kommer med garanti gang i det græsbesatte dansegulv, når de to tyskere indtager Apollos hoppeborg med deres tonsertunge bastard af hiphop, electro og bas.

Lyt til Modeselektor feat. Otto van Schirach ‘Evil Twin’:

2. Janelle Monáe

Arena. Torsdag den 5. juli, kl. 23.30

Roskilde Festival har i år gjort en undtagelse og brudt et princip ved at inviterere en kunstner forbi for andet år i træk. Men når det er den højenergiske entertainer Janelle Monaé det drejer sig om kan det sagtens gå an. Sidste års koncert udløste seks stjerner fra vores anmelder, og med albummet ‘The ArchAndroid’ fasttømret på rygraden under de strømlinede jakkesæt kan man forvente hyppige danseudladninger og sing-a-long-trang, når Monaé fyrer op for sin funky r’n’b. Og måske man er så heldig, at hun lufter nyt fra sine to planlagte udgivelser i år.

Lyt til Janelle Monáe ‘Tightrope’:

3. Specktors

Cosmopol. Lørdag den 7. juli, kl. 03.00.

Sidste år var Specktors en del af det sprængfarlige inferno af ny dansk musik der udartede sig på skatescenen til Black Cheese Night, men i år har de danske rappere fået tid på det officielle program. Med albummet ‘Kadavermarch’ som seneste skud i bøssen har de allerede stået for årets udtryk med sangen ‘Lågsus’, og der er hermed inviteret til natterave og hiphop i allerhøjeste festgear med en gruppe, hvis live-energi forlængst har opnået legendestatus.

Lyt til Specktors ‘Lågsus:

4. Friendly Fires

Arena. Søndag den 8. juli, kl. 18.00

Søndag er der fest i indie-land med Friendly Fires og deres funkede, discorefererende electro-pop, der særligt har sendt tankerne mod varmere himmelstrøg med det seneste album ‘Pala’ og nyklassikere som ‘Paris’ og ‘Jump in the Pool’. Som en velment steppebrand burde både danselyst og smilet brede dig, når de britiske fyre svinger trommestikker og straffer deres synths.

Lyt til Friendly Fires ‘Hurting’:

5. Paul Kalkbrenner

Arena. Lørdag den 7. juli, kl. 01.30

Lørdag nat bliver Arena omdannet til en betonhal i Berlin. Paul Kalkbrenner er en af tysklands ypperst når det kommer til techno og alt udenom, og er blandt andet kendt fra filmen ‘Berlin Calling’, som han også leverede soundtracket til. Koncerten er Roskildes helt store elektroniske satsning i år, og der bliver med garanti ikke sparet på noget.

Lyt til Paul Kalkbrenner ‘Aaron’ (live i Frankfurt):

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af