Sun Araw og Lemonade til København

Bookerne i Smash!Bang!Pow! har fut i kedlen og trækker nu endnu flere favorable band til Danmark. Denne gang tæller det blandt andre Sun Araw, der spiller den 11. august på Jazzhouse.

Med indflydelser fra dub, funk og afrobeat er det en psykedelisk og solmættet omgang der kommer til udtryk i Cameron Stallones produktive univers, og han har en lang række album og flere løse udgivelser at trække på, når han kommer forbi Danmark supportet af Deep Magic.

Læs også: Lyt til Lemonades nye album

Også albumaktuelle Lemonade (billedet) runder Danmark, og det bliver i Huset på Magstræde den 24. september. De tre fyre fra New York udgav i år albummet ‘Diver’ efter fire års albumpause, der kastede om sig med dansable synthficerede numre.

Sun Araw + Deep Magic
Den 11. august
Jazzhouse, København
Entré: 90 kr.

Lemonade
Den 24. september
Huset i Magstræde, Købenahavn
Entré:  75 kr.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af