Halvårets bedste udenlandske album: Top 10-1

2012 har bugnet af spændende udgivelser. Her er vores bud på de ti bedste af slagsen.

Læs også: Halvårets bedste udenlandske album: Top 20-11
Læs også: Halvårets bedste danske album
Læs også: Halvårets bedste sange: Top 20-11
Læs også: Halvårets bedste sange: Top 10-1

10. Cold Specks ’I Predict A Graceful Expulsion’
Læs anmeldelse af albummet
Al Spx synger så hårene rejser sig på ryggen, på armene, ja, over det hele. Det meste af vejen akkompagneret af bare guitar, lidt klaver og lidt strygere var den spinkle canadiers debut et studie i sjæl og inderlighed, formidlet via gennemborende folk og soul. Musik der kan mærkes.

Se videoen til ’Holland’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

09. The Walkmen ’Heaven’
Læs anmeldelse af albummet
I et musiklandskab hvor den klassiske rockmusik bliver mere og mere udvandet, er der heldigvis stadig nogen der holder dyderne i hævd, og gør det godt. The Walkmen udfordrede måske ikke sig selv, men hvad gør det, når sangskrivningen sidder lige i skabet. Det er en kunst i sig selv at perfektionere sit håndværk, og det gjorde new yorkerne i den grad med ’Heaven’.

Se videoen til ’Heaven’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

08. Jack White ’Blunderbuss’
Læs anmeldelse af albummet
Den gode Jack White har været rundt omkring i sin karriere. Og hvis man 13 år efter The White Stripes’ første album skulle tro, at det ville være en smule skræmmende endelig at debutere på egen hånd, kunne det ikke høres på Jack, der med skarpladte guitarer her gav en privatlektion i bister garagerock, sydstatssoul og svingende country.

Se videoen til ’Love Interruption’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

07. Fiona Apple ’The Idler Wheel…’
Læs anmeldelse af albummet
Syv år skulle der gå, før Fiona Apple igen berigede omverdenen med et album. Ventetid er dog som altid bare et andet ord for forventningens glæde, og Apple skuffede ikke med et udspil fyldt til bristepunktet med vokalmæssigt overskud og bastant instrumenterede klaveropvisninger over de tunge tekster. Kærlighed på godt og ondt. Mest ondt dog.

Se videoen til ’Every Single Night’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

06. Grimes ’Visions’
Læs anmeldelse af albummet
Claire Bouchers selvproklamerede ’rigtige’ debut levede måske en smule højt på en række ekstremt stærke singler, men var også et indblik ind i hjernen på en af tidens mest spændende, nye kunstnere. Hvordan det overhovedet kan lade sig gøre at synge med en så lys lillepigevokal som Boucher er et under i sig selv, men over de boblende og futuristiske synthpop-skæringer gav det bare mening. Rigtig meget mening.

Se videoen til ’Night Music’ feat. Majical Cloudz:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

05. Chromatics ’Kill For Love’
Læs anmeldelse af albummet
Chromatics fik et fortjent gennembrud via ’Drive’-soundtracket, og valgte i overlegen stil at følge op med karrierens højdepunkt: Halvanden times stilren italo disco krydret med sublime popmelodier og syleskarpe postpunk-guitarer. En melankolsk og stemningsfuld rejse ud af fortidens landevej, men hele tiden med Ruth Radelets naivistiske vokal til en holde dig i hånden.

Se videoen til ’Back from the Grave’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

04. Django Django ’Django Django’
Læs anmeldelse af albummet
Hatten af for at Django Django som jomfrurejse lagde ud med et så veludført og aparte udspil. Skotternes debutalbum tog os med bukserne nede, men deres psykedeliske westernrock gav med det samme lyst til at hive dem på igen, spænde livremmen og stampe med på de syrede udladninger, kække guitarriffs og laissez faire-vokalharmonier.

Se videoen til ’Storm’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

03. DIIV ’Oshin’
Læs anmeldelse af albummet
På overfladen kan det næsten lyde som om, at debuten fra Beach Fossils-guitaristen Zachary Cole Smiths soloprojekt er et studie ud i kunsten af lave det mest perfekte, melodiske guitarriff. At dette lykkedes næsten hele albummet igennem er én ting, men ’Oshin’ er som helhed en fængslende og trance-skabende udflugt i jangly drømmepop med et stænk af postpunket modløshed.

Se videoen til ’How Long Have You Known?’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

02. Daughn Gibson ’All Hell’
Læs anmeldelse af albummet
Holy shit. Daughn Gibson landede ud af det blå, som en tidsrejsende cowboy med en mission om at revolutionere country-musikken, der på hans intense debut bliver serveret med afgrundsdybt croon, loopede samples og elektroniske fiksfakserier. Oftest gribende smukt, og hele vejen igennem dybt originalt. Country til den digitale tidsalder.

Lyt til ’Ray’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

01. Beach House ’Bloom’
Læs anmeldelse af albummet
Forventninger var der masser af. Men sådan er det altså bare, når man skal følge op på et album som ’Teen Dream’. No worries, Alex Scally og Victoria Legrand var klar til opgaven. Og ikke ved at opfinde den dybe tallerken, men ved at skrive videre på formlen fra gennembruddet og ganske enkelt producere den hidtil bedste samling sange på denne side af 2012. Dreampop som sendt fra himlen. Halleluja.

Se videoen til ‘Lazuli’’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af