Halvårets bedste udenlandske album: Top 20-11

Turen er kommet til halvårets bedste udenlandske album. Vi starter med at tælle ned fra 20.

Læs også: Halvårets bedste udenlandske album: Top 10-1
Læs også: Halvårets 10 bedste danske album
Læs også: Halvårets bedste sange: Top 20-11
Læs også: Halvårets bedste sange: Top 10-1



20. Niki and the Dove ’Tomorrow’
Læs anmeldelse af albummet
Popmusik kommer der sgu så meget af, så når det gøres ordentligt, skal hatten også af for det. Niki and the Dove fulgte op på et par solide ep’er med et debutalbum fyldt med stilistisk gennemført synthpop, proppet med saft og kraft og toppet af Malin Dahlströms stærke vokal.

Se videoen til ’Tomorrow’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

19. Cloud Nothings ’Attack on Memory’
Læs anmeldelse af albummet
Rastløshed har altid været en stærk drivkraft i rockmusikken, og her fik frontmand Dylan Baldi og resten af Cloud Nothings virkelig formidlet ungdommens rodløshed i et kort, koncist og ud-over-stepperne album fyldt med powerpoppet garagesmadder og stærke melodier.

Se videoen til ’Stay Useless’ :

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

18. Buriel ’Kindred’
Læs anmeldelse af albummet
Det kan godt være, at ’Kindred’ kun indeholder tre numre, men med en spilletid på en halv time og en kvantitet af idéer ud over det sædvanlige beviste Burial, at hans rolle som Englands fremmeste mørkemand stadig er intakt. Silende regn, klagende vokalsamples og knitrende storbystemning er stadig hans varemærke, men her med en bunke af forhistoriske klubtendenser inkorporeret. Man kan godt lære en gammel hund nye tricks.

Lyt til ’Ashtray’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

17. Schoolboy Q ’Habits & Contradictions’
Årets første stærke udgivelse fra Black Hippy-crewet, mens vi endnu venter på Kendrick Lamars major label-debut. Det bliver dog svært at toppe Schoolboy Q, der med et skarpt tilbagelænet flow og en utraditionel tilgang til, hvad et hiphop-nummer kan og ikke kan være, skabte et album der var stærkt fra ende til anden, specielt takket være den store variation i produktionerne.

Se videoen til ’Sacrilegious’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

16. Michael Kiwanuka ’Home Again’
Læs anmeldelse af albummet
Det britiske soul-håb lyder på sit debutalbum som typen, der ikke vil gøre en flue fortræd. Et behageligt og måske også lidt harmløst selskab, men på den mest elskværdige facon. Med den stærke, klassiske sangskrivning og selvfølgelig Kiwanukas retro-vokal i fokus er det her ren feel-good i grænselandet mellem Nick Drake og god, gammeldaws soul.

Se videoen til ’I’m Getting Ready’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

15. THEESatisfaction ‘awE naturalE’
Læs anmeldelse af albummet
Efter Shabazz Palaces fulgte det klassiske indie-label Sub Pop op med endnu en skæv, udfordrende og aldeles fængende hiphop-udgivelse. Tøseduoen kombinerede hiphop, soul, r’n’b og jazz til en udefinerbar, men brav blanding, der burde få selv de mest sjælløse til at få deres funk på. Lyt bare til ’QueenS’ og prøv at sidde stille.

Se videoen til ’QueenS’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

14. Spiritualized ’Sweet Heart Sweet Light’
Læs anmeldelse af albummet
Jason ’Spaceman’ Pierce sigter stadig efter stjernerne og kom oprigtig tæt på med ’Sweet Heart Sweet Light’, der holdt Spiritualizeds space-rockede idealer i hævd med stærkt bundniveau, højt til loftet, psykedeliske udflugter og den bidende rockfræser ’Hey Jane’.

Se videoen til ’Little Girl’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

13. John Talabot ‘ƒin’
Læs anmeldelse af albummet
Solskins-house er måske et mærkeligt ord, men Barcelona-produceren formåede på sin bedårende debut om nogen af indfange den by og stemning, musikken er blevet undfanget i. Frodig og dvælende house, pakket med samples og udfoldende stemninger, konstant svøbt ind i Talabots sælsomme og bankende pophjerte.

Lyt til ’Destiny’ feat. Pional:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

12. The Tallest Man On Earth ’There’s No Leaving Now’
Læs anmeldelse af albummet
Kristian Matsson er en moderne troubadour. Og med sin nasale, kraftfulde vokal i ubestridt centrum fik han endnu engang boret sine folkede eskapader dybt ind i hjerterne på sine lyttere. Her i et mere fyldigt instrumenteret univers, men stadig med den nærhed der får alle hans sange til et lyde som intime generationshymner.

Lyt til ’1904′:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

11. Hot Chip ’In Our Heads’
Læs anmeldelse af albummet
Poppens ubestridte nørdeband ramte plet med ’In Our Heads’. Igen, for den sags skyld. For albummet var ikke nogen banebrydende udvikling af briternes charmerende kombi af elektronisk kunnen og popmusikkens simple vidundere, men nærmere en cementering af, hvad de gør bedst. Pop til både hjerne og fødder på den der skæve og charmerende Hot Chip-måde, som ingen sjovt nok mestrer som Hot Chip selv.

Se videoen til ’Night and Day’:

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
Sponsoreret indhold
Features

GÃ¥ ikke glip af