Cold Showers ‘BC’

Cold Showers er fra L.A., men du kan umuligt undgå at høre de britiske inspirationskilder på nummeret ‘BC’. Der står New Order og Joy Division skrevet med fed tusch hele vejen hen over nummeret. Mere præcist leder den fængslende synergi mellem bas og trommer tankerne tilbage på New Orders lidt atypiske storhit ‘Blue Monday’.

Læs også: TV-kok finder optagelser med Joy Division og New Order

Selv måden forsangeren tomt og monotont leverer teksten på trækker linjer tilbage til en Bernard Sumner eller en Ian Curtis. Det bliver kun bedre, da guitaren slår ud i kontrollerede forvrængninger omkring to et halvt minut inde i nummeret. Eneste minus er, at nummeret er for kort. Man kunne sagtens bruge et minut mere inde i Cold Showers’ univers.

Hør også: Paul Banks ‘Summertime is coming’

Crystal Antlers’ guitarist Andrew King spiller med på nummeret, og ellers består Cold Showers af to piger og to drenge. ‘BC’ er første single fra bandets debutplade, som udkommer den 9. oktober under navnet ‘Love and Regret’.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af