Lørdag fyrede vi op for modeugens vildeste fest til Soundvenue x up! Fashion Week Party, med live-optrædener fra Purity Ring og Mø og dj-sets fra blandt andre Tomas Barfod og PiffPaff i The Rocks gamle lokaler.
PiffPaff
Purity Ring
Ronnie Vindahl
Hvad synes du om Purity Rings optræden?
»Jeg synes det var ret fedt at se dem i de klubomgivelser. Måske var det en anelse ensformigt, men jeg synes deres live-setup var enorm sejt, og jeg synes det gik så godt som det kunne gå i de her omgivelser«.
Hvad synes du om aftenens line-up?
»Det synes jeg er fedt! Mø spiller om et øjeblik og hende glæder jeg mig rigtig meget til at høre, fordi jeg har et nært forhold til hendes musik. Dj-line-uppet er også knivskarpt, så jeg synes det spiller meget godt«.
Mø
Esben Weile
Marie Sherpa
Hvad synes du om Purity Rings optræden?
»Den synes jeg faktisk var rigtig fed. Jeg var ret overrasket over hvor fedt jeg synes det var, for jeg har aldrig hørt dem før, god musik!«.
Hvad synes du om aftenens line-up?
»Rigtig fedt line-up. Jeg er ret vild med Tomas Barfod, og det virker som om, når man går rundt herinde, at det er et rigtig godt alsidigt lineup. Jeg synes det er fedt, at man kan høre det vildeste numsemusik, alsidige live-optrædener og danselokkende electrohouse«.
Tomas Barfod
Purity Ring
Carrden Alkestrup
Hvad synes du om Purity Rings optræden?
»Jeg synes de har en fed lyd og jeg synes deres liveoptræden var super sej! Jeg synes det var ret cool den måde de selv havde præget scenen med lamper og så videre. Det fungerede godt«.
Hvad synes du om aftenens line-up?
»Udemærket line-up. Jeg kan rigtig godt lide alsidigheden. Jeg så Mø for første gang i dag, og hendes energi kunne jeg rigtig godt lide! Det virkede som om hun gav sig fuldt ud«.
Purity Ring
PiffPaff
Purity Ring
Karen Cordelia
Hvad synes du om Purity Rings optræden?
»Jeg synes det var vildt godt. Jeg kendte ikke til dem før i aften, men jeg synes de havde en rigtig sej udstråling og det virkede som om de levede sig meget ind i musikken«.
Hvad synes du om aftenens line-up?
»For at være helt ærlig havde jeg slet ikke kigget på line-uppet før jeg skulle herind, men jeg synes her ret god dansemusik. Det var fedt at få en liveoplevelse med Purity Ring og så snap, så var det en pumpende natklub«.
Mø
Tomas Barfod
Jacob Stone Simon
Hvad synes du om Purity Rings optræden?
»Jeg synes måske det havde været federe i en anden sammenhæng end på en natklub. For mig er Purity Ring musik der kræver dyb opmærksomhed og indeholder en masse følelser, og ikke at det var dårligt for det var bestemt ikke, men jeg ville meget hellere have haft oplevelsen i en koncertsal«.
Hvad synes du om aftenens line-up?
»Jeg synes det har været rart med noget hiphop! Det er enormt fedt at høre på en natklub der normalt ville spille umti-umti musik. Ikke at der er noget galt med det, men det er lige som om folk kommer lidt tættere på hinanden når de hører hiphop«.