Brian Eno udvider solokataloget

Han var i mange år hovedarkitekten bag musikalske kæmpesucceser, både de innovative og de massivt sælgende af slagsen. Sideløbende har Brian Eno udgivet et hav af plader både med og uden kompagnion. Nu udkommer endnu en i rækken i form af ‘LUX’ den 12. november, der som ventet er skruet lidt usædvanligt sammen.

Udgivelsen er en 76 minutter lang komposition i 12 sektioner, hvilket er blevet til fire sange under de sigende titler, ‘LUX 1’, ‘LUX 2’, ‘LUX 3’ og ‘LUX 4’. Manden har øjensynligt stadig humor, og mon ikke han endnu har overraskelser i ærmet på den nye skive.

Læs anmeldelse: Brian Eno ‘The Drums between the Bells’

Sidst vi hørte noget fra den indflydelsesrige herre var i forbindelse med pladen ‘The Drums Between the Bells’, han lavede med digteren Rick Holland i 2011. I hans gloværdige karriere har Eno derudover lavet plader med David Bowie, Roxy Music, Talking Heads og David Byrne alene, U2 og Coldplay, for bare at nævne de bedst kendte. 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af