Hør Jack Whites 10 største øjeblikke

Den 10. september indtager guitarguden Jack White Falconer Salen. Vi varmer op med ti musikalske højdepunkter fra hans lange karriere.

The White Stripes ”Let’s Shake Hands’

1. The White Stripes ‘Let’s Shake Hands’ (1998)
Udgivet som en 7”-single var ‘Let’s Shake Hands’ den første udgivelse fra The White Stripes – bandet Jack White alle dage vil blive forbundet med – og giver et indblik i, hvad der foregik i hovedet på den dengang 23-årige Jack, inden han blev et guitar- og kulturikon. The White Stripes tager her de første spæde skridt mod den bluesy og luftige garagelyd, Jack White i sine senere projekter er blevet kendt for at fremelske. Det er skåret ind til benet, skrabet, og essentielt lige dele punk og garagerock, men det står som bevis for, at White havde en tydelig vision allerede inden han fik mulighed for at gøre præcis, hvad han ville i studiet.

The White Stripes ‘Hello Operator’

2. The White Stripes ‘Hello Operator’ (2000)
Med sit mere bluesede og knap så punkede udtryk var ‘Hello Operator’ med til at skabe moderat bevågenhed om The White Stripes sammen med pladen ‘De Stijl’, og der kom en transatlantisk håndsrækning fra den legendariske, nyligt afdøde radiovært John Peel, da han blåstemplede nummeret som ‘Single of the Week’. Lyden er mere produceret, guitaren er knap så distortet, hvorimod Whites vokal har fået en spand forvrængning hældt ud over sig. ‘De Stijl’ var med til at udstikke en kurs, der skulle komme til at dominere lyden af The White Stripes såvel som store dele af musikverdenen i år frem.

The White Stripes ‘Fell In Love With a Girl’

3. The White Stripes ‘Fell In Love With a Girl’ (2001)

The White Stripes formåede at destillere deres udtryk og vise vejen for aspirerende garage-bands i hobetal på pladen 'White Blood Cells', der udkom i 2001 og sammen med The Strokes' 'Is This It' fra samme år satte en lavine i gang blandt de unge, frådende guitarmasser, der den dag i dag lever i bedste velgående omend måske ikke under så hovedløst ekspanderende tilstande som dengang. 'Fell In Love With a Girl' er duoen i deres mest simple udtryk, og i 2007 blev nummeret af Rolling Stone Magazine listet i deres artikel '40 Songs that Changed the World', og Jack Whites indflydelse dermed cementeret yderligere som innovator af rockmusikken.

-->

The White Stripes ‘Jolene’ 4. The White Stripes ‘Jolene’ (2002)
I denne ikoniske opførsel af Dolly Partons udødelige klassiker gør Jack og The Stripes country sejt, vedkommende og hjerteskærende for en ny generation af unge. Tonerne ligger i det yderste af Jacks vokalregister, og han må nærmest skrigende strække sig til sit yderste for at nå derop, hvor tonerne (og mikrofonen) er, og få musikere har været før ham. Med Jack Whites dybe tilhørsforhold til genrer som delta blues og country, der ikke til daglig ligger og konkurrerer med Bieber om førstepladsen på hitlisten, gravede han her et spadestik dybere og agerede foregangsmand. Netop denne live-version fik endda sin helt egen fysiske udgivelse i 2004.

The White Stripes ‘Seven Nation Army’ 5. The White Stripes ‘Seven Nation Army’ (2003) 
Kronjuvelen i den skattede samling af Jack White-hits og uden tvivl hans vigtigste nummer nogensinde. Vigtigt, fordi det gjorde en visionær kunstner allemandsseje, og fordi det skrev sig ind i musikhistorien sammen med numre som 'Stairway to Heaven', 'Smoke on the Water' og 'Smells Like Teen Spirit', der hver især har været med til at definere, hvad en guitar i kyndige hænder er i stand til at frembringe i en tid, hvor man troede, alle legendariske guitarriffs var skrevet. Og mindst lige så vigtigt, fordi sangen er en veritabel tomandshær af en ørefigen til en branche, hvor hits skrevet af producerhold på under ti mand er undtagelsen, der bekræfter reglen. Skulle der have været nogen i fordums tid, der ikke vidste, hvem Jack White var før 'Seven Nation Army' udkom, vidste de det nu.

-->

The White Stripes ‘The Hardest Button to Button’

6. The Hardest Button to Button (2003)
Bom bom bom bom. Stortrommen fører an, men snart følger det velkendte guitarriff, og omtrent et minut inde i sangen tager Meg White også armene i brug. Helt i stil med bandets minimalistiske koncept er sangen fuldstændig strippet for overflødigheder, og blev især også kendt for den nu popkultur-legendariske musikvideo, hvor Meg og Jack White spiller og slår sig vej gennem New Yorks offentlige transportsystem i en stop-motion sekvens. Jack White var oprindelig imod ideen, men instruktør Michel Gondry stod fast. Videosekvensen blev så populær, at The Simpsons spoofede den, da The White Strippes var med i et afsnit af serien.

The White Stripes ‘My Doorbell’

7. The White Stripes ’My Doorbell’ (2005)
»’I’m thinkin’ about my doorbell / when ya gonna ring it / when ya gonna ring it«. Det lyder som noget et utålmodigt barn ville sige, men for Jack White fungerer det fremragende som omkvæd. ‘My Doorbell’ blev et kæmpehit i 2005, og irriterende vanedannende eller ej, så var netop omkvædet på alles læber. Guitaren blev skiftet ud med klaver og der blev tilsat en tambourin, men Jacks velkendte vokal og Megs trommeslag gjorde dog stadig ‘My Doorbell’ til et udpræget White Stripes-nummer. Og hvem kan sige nej til alle de søde kids i videoen?

The White Stripes ‘You Don’t Know What Love Is’ 8. ‘You Don’t Know What Love Is’ (2007)
Meg og Jack White er blevet ældre, og det kan høres på ‘Yon Don’t Know What Love Is (You Just Do as You’re Told)’. Der bliver stadig eksperimenteret, men lyden er mere tilbagelænet, fyldig og nogle ville måske sige mere lyttervenlig frem for at bruge popordet. Igen skinner Whites kærlighed for blues og country igennem, samt selvfølgelig hans gennemskærende øre for at skabe det helt rigtige guitarriff. Nummeret var The White Stripes’ næstsidste single nogensinde, og satte sammen med resten af ‘Icky Thumb’-albummet er fornemt punktum for en af vor tids mest markante rockduoer.
The Raconteurs ‘Steady As She Goes’ 9. Steady As She Goes (2006)
Det er utroligt, hvad Jack White gennem karrieren har formået at gøre med et par trommer og en guitar. Forestil dig så, hvad han kan med et helt band i ryggen. ‘Steady As She Goes’ var førstesinglen fra The Raconteurs debutalbum ‘Broken Boy Soldiers’, hvor White blandt andet havde allieret sig med Brendan Benson. Sangen blev skrevet af White og Benson før The Raconteurs overhovedet blev stiftet, men makkerskabet fungerede så godt, at ‘Steady As She Goes’ blev begyndelsen på et nyt band, og med et fantastisk hook, en dyb bas og det velsiddende omkvæd blev nummeret selvfølgelig et hit.

Jack White ‘Sixteen Saltines’ 10. Sixteen Saltines (2012)
Med de ni foregående sider in mente er det er ikke nogen hemmelighed, at White er en af verdens bedste guitarriff-komponister. Lyt bare til ‘Sixteen Saltines’, singleudspillet fra Whites soloalbum ‘Blunderbuss’. Guitaren bliver mildt sagt revet rundt på det aggressive og tempofyldte nummer lige fra første flænsende hook. White skruede her op for alle sine bedste sider, og vi får både elementer af den fandenivolskhed, vi husker fra især det tidlige White Stripes, og den ustyrlige live-lyd, som manden behersker til perfektion. Solo-Jack var bestemt ikke en dårlig ting. Læs også: 15 ting du ikke vidste om Jack White