Her er ugens 10 største festbrag

James Murphy, Mike Skinner, Bakkens ‘falske’ fødselsdag og masser, masser af bas. Ugens natteliv er spækket med gode fester.

Pato ‘Gå For Det’

Pato WRAP’er
Den nye onsdagsklub WRAP holder denne uge fest med Pato som bannerfører. Han får selskab af Fade og Dixone, ligesom Ostefar selvfølgelig selv er at finde bag pulten. Alle dine yndlingskunstnere inden for dancehall, reggae, hiphop og grime bliver helt skkert luftet for fuld udblæsning, så hvis du allerede hungrer efter fest midt på ugen er her din redning.

WRAP: Pato edition
Onsdag den 3. oktober
Rust, København N
Læs mere om festen på Facebook


Julius Sylvest ‘Caramba’

Eventyrlig basfest på afveje
Undergrundsmagasinet Alice In Underland holder torsdagfest i Kødbyen. Med sig har de kreative magasinjournalister et populært dj-line-up bestående af blandt andre Julius Sylvest og Looney Tunes. Det bliver, som magasinet foreskriver, en eventyrlig aften helt i Alices ånd.

Alice In Underland torsdagsfest
Torsdag den 4. oktober
KB18, København V
Læs mere om festen på Facebook

Mike Skinner ‘Blinded By the Light’ DJ-set

Mike Skinner lægger gaderne øde
Mike Skinner har givet dødsstødet til sit alias The Streets og har vendt sit fokus mod film, projektet The D.O.T. og så at vende plader. KB3 har booket den notoriske rapper til at undslippe sine dj-skills på København, og det derfor med at være fremme i skoene og få set Skinner, mens han rent faktisk er her. Sidst han var her under Distortion spillede han udenfor i silende regn, denne gang er det heldigvis indendørs.

Mike Skinner dj-set @ KB3
Fredag den 5. oktober
KB3, København
Læs mere om festen på Facebook

The Eclectic Moniker ‘Easter Island’

Elfenbensfest i Aarhus
På fredag er der Elefantbar i Aarhus. The Eclectic Moniker og Kites & Komets fyrer op for den kridhvid calypso og dansabel electropop i live-sektionen, men dj-programmet også er mere end overvældende med Lortehænderne, Copyflex, Pelle og Julius Sylvest på plakaten.

Elefantbar
Fredag den 5. oktober
Train, Århus
Læs mere om festen på Facebook

Azealia Banks ‘Jumanji’ (Produceret af Nick Hook & Hudson Mohawke)

En box fuld af syre
Hvis du er til autentisk acid house er du nødt til at opleve den britiske producer og dj Nick Hook, der fredag sparker dørene ind på Culture Box. Siden 1990 har den erfarne herre produceret tracks og spillet vinylerne tynde i syrens navn, så der er rigeligt at glæde sig til, når Human Woman fra Island og en række af danske dj’s slutter sig til aftenens line-up.

Culture Box presents: Nick Hook + Human Woman + many more
Fredag den 5. oktober
Culture Box, Købenavhn
Læs mere om festen på Facebook

Mala ‘Alicia’

10 år i bassens tegn
OHOI! fejrer hele året ti års jubilæum, og nu danner KB18 så ramme om Bass Music Night. Aftenens tema er – foruden bassen selvfølgelg – pladeselskabet Deep Medi. Bannerføreren for dette er den britiske dubstep-producer Mala, der som en af de vigtigste producere af tidlig (og nutidig) dubstep er aftenens umiddelbare fikspunkt. Han har taget Truth fra New Zealand og Goth-Trad fra Japan med under armen, og de danner sammen aftenens transkontinentale trio med rødderne dybt forankret i dubsteppens tektoniske plader.

Deep Medi @ OHOI! – #1 Bass Music Night
Fredag den 5. oktober
KB18, København
Læs mere om festen på Facebook


Mærk bassen på Stengade
Efter sidste succes på Stengade holder Feel the Subs atter et event for de dub og dancehall-hungrende. Aftenens line-up består blandt andet af Fuma Hi-fi, J. J. Wild og Firesound, så der er garanti for tunge toner. Aldersgrænsen er 16 år, så der er også mulighed for, at det lidt yngre publikum kan blive tilstrækkeligt udlært i dancehallens takt og tone.

Feel the Subs
Fredag den 5. oktober
Spillestedet Stengade, København
Læs mere om festen på Facebook

James Murphy @ Boiler Room

James Murphy indtager Koncerthuset
På lørdag går det ned. LCD Soundsystem-dokumentaren ‘Shut Up and Play the Hits’, der følger det notoriske band omkring dets svanesang af en koncert, vises i Koncerthusets koncertsal. Den tidligere frontmand James Murphy spiller efterfølgende et dj-sæt i DRs Studie 1, hvor han har allieret sig med de legendariske mashup-franskmænd i 2ManyDJs. Christian D’or og Pac vil ligeledes spille til aftenens arrangement, der tegner til at blive stort. What’s not to like?

James Murphy @ Koncerthuset
Lørdag den 6. oktober
Koncerthusets Koncertsal, København
Læs mere om festen på Facebook

Ocean View ‘Sober’

Bakkens falske fødselsdag
Kødbyens Bakken holder en efter eget navn ‘falsk’ fødselsdag – falsk fordi de fyldte to år i sommers og endnu ikke har fejret det. Bedre sent end aldrig fristes man til at sige, da aftenen starter med mad og drikke klokken 18 og fortsætter ud i et veritabelt overflødighedshorn af bands og dj’s. Blandt de optrædende/pladevendende er Ocean View, Dixone, Esben Weile Kjær og Smash! Bang! Pow!, der nok skal gøre sit til at søndag den 7. oktober bliver et søvndysset minde om en tømmermændsplaget dagen derpå.

Bakkens Falske Fødselsdag
Lørdag den 6. oktober

Bakken, København
Læs mere om festen på Facebook

Efdemin – Bergwein

Tysken indtager den sorte box
Culture Box er endnu en gang vært for Sound of Panorama, når de lørdag den 6. oktober slår dørene op og byder velkommen til tonerne af Efdemin og Tama Sumo. Begge dj’s er kendte fra Panorama Bar i Berlin og skal nok sætte Black Box og dertilhørende dansegulv i svingninger med deres tyske house og techno. CK Feltman og Mester Jakobsen fra The Flying Disco lader tonerne emme ud af Red Box, så der er ingen undskyldning for ikke at komme!

The Sound of Panorama Bar with Efdemn + Tama Sumo
Lørdag den 6. oktober
Culture Box, København
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af