Månedens klassiker: Kate Bushs artpop-mesterværk ‘Hounds of Love’

Uden Kate Bush ingen Björk og bestemt ingen Bat For Lashes, der netop har sendt albummet ‘The Haunted Man’ på gaden. Vi spoler tiden tilbage til 1985, og fortæller den tumultfyldte historie om art-dronningens mesterværk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Kate Bush ‘Hounds of Love’

Historien bag
Voldsomt overvægtig, stor som et hus faktisk, og godt på vej til at bryde kontrakten med sit pladeselskab. Rygterne i den engelske sladderpresse var mange, da Kate Bush den 20. september 1985 udgav, hvad der skulle vise sig at blive hendes største kommercielle succes og et kunstnerisk højdepunkt i karrieren. Tre år forinden var hendes fjerde album ‘The Dreaming’ blevet overraskende dårligt modtaget af en ellers Kate Bush-elskende engelsk musikpresse, og da det pladekøbende publikum heller ikke kunne se det attraktive i albummets eksperimenterende synth- og avantgardepop, lignede det begyndelsen til enden for den talentfulde sangerinde og sangskriver, der som kun 19-årig var brudt igennem med den hysteriske og geniale ballade ‘Wuthering Heights’.

Med udgivelsen af ‘Hounds of Love’ lukkede Kate Bush dog med ét munden på alle de kritikere, der nogensinde havde tvivlet på hende. Optaget i hendes eget private hjemmestudie over en periode på næsten 18 måneder og produceret af Kate selv i samarbejde med broderen John Carder Bush var indspilningerne af albummet en lang og lykkelig kraftanstrengelse, der resulterede i et album, der den dag i dag står som et af de vigtigste i popmusikkens historie.

Coveret til ‘Hounds of Love’

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kate Bush ‘Running Up That Hill’

Hvordan lyder albummet?
Som optakt til ‘Hounds of Love’ var førstesinglen ‘Running Up That Hill’ blevet sendt i rotation på landets radiostationer en måned før albummets officielle udgivelsesdato, og her var det tydeligt for enhver, der lyttede, at Kate Bush havde gang i noget helt enestående. Et pulserende og taktfast trommebeat tilsat en øjeblikkeligt iørefaldende melodi frembragt på den Fairlight-sampler, hvis atmosfæriske og luftige lyd kunne spores overalt på albummets 12 numre. Det var nyskabende og tilgængeligt på én gang. Hvor ‘The Dreaming’ havde lukket sig om sig selv og fremstod som en række eksperimenterende stiløvelser, signalerede ‘Running Up That Hill’, at nok var der tale om en kunstner, der tog sig selv alvorligt, men ikke for alvorligt til at kombinere det avantgardistiske udgangspunkt med poppede melodier.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Kate Bush ‘Cloudbusting’

Det går ikke at bruge Gud
Faktisk var Kate Bush gået mere på kompromis med sine personlige principper end nogen fans anede. Fiaskoen med ‘The Dreaming’ havde påvirket den ellers så selvsikre kunstner, og for første og sidste gang i sin karriere gjorde hun, hvad hendes pladeselskab bad om. ‘Running Up That Hill’ hed oprindeligt ‘Deal With God’, men pladeselskabet mente, at enhver sangtitel, hvor ordet ‘God’ indgik, var ensbetydende med kommercielt selvmord, hvis man ønskede at slå igennem på den anden side at Atlanten. Og det ønskede pladeselskabet. Logik for burhøns og i sidste ende logik for Kate Bush, der gik med til at ændre titlen. Om titlen endte med at få nogen afgørende indflydelse er uvist, men ‘Running Up That Hill’ blev i hvert fald et hit i USA og banede vejen for en lang, international karriere. Kate Bush har siden udtalt, at hun ikke havde i sinde at lade sin egen stædighed stå i vejen for albummets succes, selvom hun inderst inde ikke var enig i pladeselskabets beslutning.

»Jeg følte, at jeg måtte være lidt voksen omkring det, men det er noget, jeg altid har fortrudt. For mig hedder sangen stadig ‘Deal With God’«, har Bush udtalt i et radiointerview med en Richard Skinner fra 1992.

Læs anmeldelse:
Bat for Lashes ‘The Haunted Man’

Artiklen er tidligere blevet bragt i Soundvenue #31

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af