Billeder og reaktioner fra premieren på ‘Kidd Life’

Vi var med, da dokumentarfilmen om Kidd i weekenden havde premiere i Grand-biografen i København. Efter visning af ‘Kidd Life’ sørgede Cheff Records for fest.

Kidd og instruktør Andreas Johnsen


Eloq

Sonny Adler
Hvad synes du om filmen?
»Jeg synes den var meget interessant, og der var en utrolig god stemning i filmen. Den er enorm humoristisk og så er det som om stemningen vender, hvor det hele bliver meget tungt og deprimerende. Jeg synes også den kan lidt mere end at være en film om Kidd, fordi den rammer ham så præcist på et tidspunkt i hans liv, som den gør. Han fylder 23 i filmen og til at starte med er alt sjov og ballade, og pludselig er det bare som om alvoren rammer, og den følelse tror jeg de fleste af os har haft, eller på et eller andet tidspunkt får«.

Har filmen ændret dit syn på Kidd?
»Nej det synes jeg ikke. Jeg synes det virker som om han altid har været meget sig selv, hele vejen igennem. Det kan godt være han selv siger at det hele tiden har været en joke, men det synes jeg på en måde man altid har kunne se på hans udtryk og optræden«.

Hvad var filmens største overraskelse?
»Det var nok at den var så følelsesladet som den var. Jeg kom ud af biografen, sådan lidt halvdeprimeret«.


TopGunn

Ida Lykke Toft
Hvad synes du om filmen?
»Jeg synes det var vildt fedt at se filmen, fordi det giver et meget bedre indblik i, hvad der egentlig er sket. Jeg føler faktisk virkelig jeg forstår hans idé og tankegang nu, og jeg har stor respekt for det han har gjort«.

Har filmen ændret dit syn på Kidd?
»Ja, stensikkert. Før jeg så filmen, der kendte jeg ham som Kidd og som den man ser musikvideoer og interviews, og efter filmen føler jeg, at jeg har lært Nicholas at kende, og fået et solidt indblik i hvordan det er på begge sider af medaljen«.

Hvad var filmens største overraskelse?
»Der var to ting der kom lidt bag på mig. Den ene er, hvor gennemført det hele egentlig har været, og hele den mentalitet de har haft med ‘Vi gør det mest af alt for at tage pis på hele industrien’ og nummer to, hvor meget det også har kostet for ham«.

Ole Nørup
Hvad synes du om filmen?
»Jeg synes det er en vildt fed film. Det er fedt at se, at Andreas Johnsen har fuldt Kidd gennem hele historien. Det er en imponerende evne at kunne spotte noget, nærmest inden det bliver til noget«.

Har filmen ændret dit syn på Kidd?
»Ja og nej. I virkeligheden er det jo et meget åbenhjertigt indblik i, hvad han har været igennem, det er der ingen tvivl om. Han har jo netop turde at sige de ting han har tænkt og vist alle, hvem han er. Det er jo egentlig derfor folk har ville have ham, og han har fået så meget succes tror jeg. Netop fordi han har turde at vise 100% hvem han er som menneske«.

August ’Eloq’ Fenger
Hvad synes du om filmen?
»Den var vild fed. Han har fulgt os i så lang tid, og det var vildt fedt at se hele vores historie som vi jo selv kender den, genfortalt på film. Det har helt sikkert sat det hele i et perspektiv, jeg ikke har set det fra. Det er fantastisk at se, at Andreas Johnsen (instruktør, red.) har fået det hele med, for det har han virkelig, synes jeg«.

Har filmen ændret dit syn på Kidd?
»Nej, det synes jeg ikke. Det handler nok allermest om, at jeg har selv har været med hele vejen igennem. Men jeg kan huske, han sagde, at han selv blev ændret rigtig meget efter han havde set den. Netop fordi man bare så sig selv helt uden filter og lige præcis hvordan man var«.

Læs også:
Hør Kidds nye track ‘Fetterlein’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af