Her er 12 koncerter du skal opleve i december

Midt i al julestressen byder december på en række spændende koncerter med blandt andre Yeasayer, Iceage og Blue Foundation.

Love Shop
2. december på Store Vega

Der er dømt dansk storbymelankoli, når det er størst og smukkest, i form af Jens Unmack, der i 2012 udgav det tiende kapitel i Love Shop-sagaen. Amager Bio-koncerten den 1. december blev udsolgt på ingen tid, men Unmack er ikke en mand, der lader sine fans i stikken – den sympatiske forsanger lister sig derfor til endnu en koncert på Store Vega dagen efter.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Love Shop ‘Skyggehjerte’

Blue Foundation
6. december på Voxhall og 7. december på Jazzhouse

Før første gang siden 2008 kan du høre Blue Foundation live i Danmark, da bagmand Tobias Wilner bor fast i New York. I maj udgav gruppen albummet ‘In My Mind I Am Free’, som bød på nye vokalbekendtskaber for de to faste medlemmer, Wilner og Bo Rande, som åbenlyst stadig foretrækker de skrøbeligt hæse vokaler.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Blue Foundation ‘Dressed in Black
Crunchy Christmas
8. december i Pumpehuset

Julen bliver sprød i år, og ikke kun i kraft af det læs pebernødder, brunkager og krymmeloverdækkede chokoladeknapper, du formentlig ‘ikke’ har planer om at indtage. Pumpehuset har den 8. december inviteret en række sprøde navne fra Chunchy Frog til julebal: Powersolo, Shiny Darkly, Snake & Jet’s Amazing Bullit Band, Beta Satan, Thee Attacks og Lars and the Hands of Light står alle klar til at tænde dine julelys.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Powersolo ‘Got No Fear

Mikael Simpson
8. og 9. december på Avenue T

Det giver på en måde god mening at ligge en jubilæumskoncert op til jul. Er du fan af godnatsangenes mester Michael Simpson, så bringer vi her en stor opfordring til at besøge Avenue T den 8. og eller 9. december, hvor Simpson spreder god karma midt i julestressen ved at spille sine to seneste album ‘Stille og uroligt’ og ‘Slaar skaar’ i fuld længde.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Mikael Simpson ‘Inden du falder i søvn’
Converge
11. december på Loppen

Loppen fyrer op under kedlerne den 11. december, hvor de anmelderroste hardcore-fyre fra Converge er klar til at blæse taget af Christiania-spillestedet. Bandet kommer oprindeligt fra forstadsbyen Salem i staten Massachussets, som er berømt for sin mytiske historie, der involverer en hel del hekseri. Forbered dig på en aften i selskab med mørkets kræfter, buldrende trommer og flænsende punk.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Converge ‘All We Love We Leave Behind’

Method Man + Redman
11. december på Train

Red & Meth, Meth & Red, Doc & Meth eller Mr. Mef & Funk Doc. De to legendariske rappere går under lidt af hvert, hvilket også er, hvad du kan forvente dig af koncerten den 11. december. Sammen med Redman udgav Wu-Tangs Method Man i 1999 ‘Blackout!’, og ti år senere kom så ‘Blackout! 2’. Nu skulle hiphop-duoen angiveligt være i gang med… ‘Blackout! 3’. Forvent masser af rim og masser af røg.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Method Man og Redman Y.O.U.
Yeasayer
12. december i Pumpehuset

Det er okay at aflyse, hvis altså man kommer igen en anden gang. Yeasayer skulle have været her tilbage i september, det skete ikke, men nu er Brooklyn-bandet altså helt klar til at indtage Pumpehuset med deres sprudlende og farverige popunivers, senest leveret på albummet ’Fragrant World’.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Yeasayer ‘Longevity’

Redshape
14. december Culture Box

Det er ikke til at sige, hvem Redshape er, for dj’en og produceren gemmer sig evig og altid bag sin røde maske. Redshape har blandt andet høstet enorm ros for sit 2009-album ’The Dance Paradox’, og kommer til Culture Box med intentionen om af give en verdensklasseopvisning i technoens kunst.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Redshape ‘It’s In Rain’
Broke
14. december på Rust

Vi har tidligere kåret dem til Breakin’ Sound, og den danske duo Broke sendte for nyligt deres debut ’Lifestyle Mixtape’ på gaden til gratis download. En omgang psykedelisk støj i let thrashet indpakning, der skal blive spændende at opleve i levende live.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Broke ‘Restless Beach’

Iceage
14. december på Mayhem i København og 15. december på Splab i Aarhus

Iceages debut skabte i den grad ringe i vandet, og den 18. februar lander det andet, endnu unavngivne album fra de danske punkdrenge. I den anledning spiller de i december to koncerter i København og Aarhus, og er man heldig er der måske nyt materiale er høre. Vennerne i Lower spiller også, så der er dømt dobbelt op.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Iceage ‘You’re Blessed’ P6 Beat Rocker Koncerthuset
15. december i Koncerthuset

DR Programmet er direkte fantastisk, når P6 Beat inviterer indenfor i Koncerthuset til en aften i musikkens tegn. Masser af scener, masser af koncerter, og besøg af navne som When Saints Go Machine, The Rumour Said Fire, Synd & Skam, Jacob Bellens og britiske Jake Bugg. Overvældende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


The Rumour Said Fire ‘Dead Leaves’

Nikolaj Nørlund
20. december på Loppen

Man får noget for pengene, når Nikolaj Nørlund lige op til juleaften slutter sin ’Alt sammen, lige nu’-turné på Loppen. Udover en koncert med fuld bandopsætning er der nemlig også oplysende artist talk som opvarmning samt pladevenderi fra P6 Beat-folk efterfølgende.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Nikolaj Nørlund ‘Ringvejen’

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af