Her er ugens 10 fedeste fester

Ugens fester byder blandt andet på hemmelig Coma-fest, Kingston-vibes og besøg fra stjerne-dj’en A-Trak.

Bikstok Røgsystem ‘Cigar’

Wrap it up
Den nye klub på Rust står igen for dancehall-hedonismens onsdagsunderholdning. Denne aften bemander Bikstok Røgsystems altmuligmand Pharfar dj-pulten, og han flankeres af Mr. Møller, Emil Lange og Joakim Skovbjerg, der nok skal fyre gevaldigt op under dancehall-kedlen til ære for de fremmødte. Wrap-drengene lover, at torsdag forsvinder ud mellem fingrene på dig, så sig ikke, vi ikke opfordrede dig!

Wrap: Pharfar x Mr. Møller x Emil Lange x Joakim Skovbjerg
Onsdag den 14. november
Rust, København
Læs mere om festen på Facebook

Kaka ‘Bang Bang’

Kingston ligger i Danmark
Fredag går det ned, når Club Kingston inviterer indenfor til officielt launch party. Dette skulle være det første arrangement af alle, og klubbens erklærede mål er at præsentere det bedste indenfor bas dancehall, på fredag blandt andre med Kaka, Chancho og Mighty Mala på programmet.

Club Kingston Official Launch Party
Fredag den 16. november
Studenterhuset, København
Læs mere om festen på Facebook

Agnes Obel ‘Riverside’ (Lulu Rouge remix)

KB3 1-2-3
Fredag står i individualitetens tegn, når Lulu Rouge, Flip og Waqar er blevet bedt om at spille deres eget favoritmusik under fanen ‘Classiques!’. Duoen bag Lulu Rouge er blevet kendt for mange, forskelligartede projekter, og remixes af Agnes Obel går hånd i hånd med Nina Simone og Moby. Der kan i den grad flyde hvad som helst ud af højtalerne, når de tre acts fredag hive egne yndlinge op af pladetasken.

Classiques!: Lulu Rouge x Flip x Waqar

Fredag den 16. november
Kb3, København
Læs mere om festen på Facebook

Robag Wruhme ‘Thora Vukk’

Trentemøller vs. Robag Wruhme
Det er et sand clash of the titans, en hårdtslående præsidentdebat med plader i stedet for fedt og snyd, når tyske Robag Wruhme og vores egen Trentemøller støder hornene sammen i den sorte box på fredag. Til at tag-teame de to dj-virtuoser er en stribe svenske og danske dj’s inklusive Mikkel Metal, Ulf Eriksson, Finn of Tomland og Ned Flanders, der nok skal få Culture Box til at skælve natten lang.

Robag Wruhme vs. Trentemøller
Fredag den 16. november
Culture Box, København
Læs mere om festen på Facebook

Verdensmester styrer toget i Aarhus
A-Traks bedrifter er ikke så lidt imponerende, for med en række af fem VM-titler, og den første sejr inkasseret som 15-årig, har han skrevet sig ind i dj-historiebøgerne for længst. Det renommé skaffede ham en plads som tour-dk for Kanye West i perioden 2004-2007. Om man takker eller hader ham for at være den ene halvdel af duoen Duck Sauce, der lavede ‘Barbara Streisand’, må man gøre op med sig selv på vej til Train på lørdag.

A-Trak
Lørdag den 17. november
Train, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook

Hemmelig Coma-fest
Festens location af stadig hemmelig, men udklædningsfesten Coma er som oftest garant for en fest ud over det sædvanlige. Det hele skulle dog foregå centralt i København, på en adresse, som Coma har prøvet at booke siden 2004. Musikken leveres af blandt andre Kenneth Bager, Pelle, Sukker Lyn og Sorte Slyngel.

Coma Club The Smiley Party
Lørdag den 17. november
Hemmelig location
Læs mere om festen på Facebook

Mogwai ‘Yes! I Am a Long Way From Home’

Postrock-legender vender plader på Bremen
Natbar på Bremen har indgået et samarbejde med den engelske llub Modern Lovers, som en gang om måneden vil overtage Natbar med præmissen om at få store favoritbands til at komme og vende plader. Denne gang kommer postrock-legenderne fra Mogwai til Vesterbro for at styre dj-pulten, selvom man – for festens vedkommende – på håbe, at de ikke spiller alt for meget af deres eget materiale. Altså bare hvis folk vil danse.

Natbar x Mogwai dj-set
Lørdag den 17. november
Bremen, København V
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sleep Party People ‘A Dark God Heart’

Rock på Stengade
Indieklubben Poetry In Mono er igen klar på nørrebros Stengade, denne gang med koncerter fra Dad! Rocks og TM Hunter, mens der efterfølgende vil være mulighed for at høre yndlingsmusik fra nogle interessante herrer, da Kasper Kaae fra CODY samt Brian Batz fra Sleep Party People er blevet beordret til at styre dansegulvet efterfølgende.

Poetry In Mono #9
Lørdag den 17. november
Stengade, Stengade 18, København N
Læs mere om arrangementet på Facebook

!!! ‘The Hammer’ (Thomas Bullock remix)

Britisk besøg på Bakken
På lørdag er der igen Cocked på Kødbyens Bakken, denne gang med besøg fra britiske Thomas Bullock. En musikalsk alt-mulig-mand, der både laver fester, producerer, dj’er og remixer, og for længst har slået sig fast som en af de gamle drenge i New York, som siden 1996 har været hjembyen. Her er en mand, som indenfor den elektroniske musik har oplevet det meste.

Cocked
Lørdag den 17. november
Bakken, Flæsketorvet 19, København V
Læs mere om festen på Facebook

Musik-bloggere vender plader
Musikbloggen Passive/Aggressive lægger eftersigende avantgarden på hylden for en aften, når de på lørdag dj’er på Din Nye Ven for at skrabe lidt mammon sammen til deres næste gratismagasin. Her er lovet både gæste-dj’s, populærmusik, lidt psych – og måske noget Abba?

Dansemusik-versionen: Passive/Aggressive dj’s
Lørdag den 17. november
Din Nye Ven, Skt. Peders Stræde 34, København K
Læs mere om arrangementet på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af