Volbeat og Sigur Rós til Roskilde Festival 2013

Billetsalget til næste års Roskilde Festival starter den 1. december, og til den tid skal der selvfølgelig gerne være et par trækplastre på programmet.

Det er der så kommet nu, da Roskilde Festival 2013 har fået sine første officielle navne i form af en nordisk delegation bestående af fire navne: Sigur Rós, Volbeat, Goat og Kverlertak. Sidstnævnte blev i mandags offentliggjort via bloggen Orange Peeling.

Læs også: Ønskeliste: 10 store navne til Orange Scene

Sigur Rós kommer tilbage til Dyrskuepladsen for første gang siden 2006, og hvis der er noget, islændingene er kendte for, er det at levere et bombastisk og storslået liveshow.

Volbeat har et nyt album på vej til foråret, og de danske rocksønner har haft heftig medvind i udlandet de sidste par år. Nu vender de hjem.

Læs også:
Se fem flotte Sigur Rós-videoer

Dagens tilføjelser rundes af med psychrockerne i svenske Goat samt norske Kverlertak, som altså nu helt officielt er på programmet.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af