Her er ugens 10 fedeste fester

Glæd dig blandt andet til julefest, en legende på Nørrebro og åbning af nyt hemmeligt sted i København.

New Order ‘True Faith’

En legende kommer til landet
Peter Hook var bassist i legendariske Joy Division og New Order, og burde derfor have pladetasken i orden, da han med sidstnævnte var med til at forme klubkulturen og -musikken i England. I weekenden kommer han til Danmark som dj, både i København og Aalborg. På Rust i København med et solidt support-lineup bestående af Djuna Barnes.

Peter Hook
Den 7. + 8. december
Rust, København + Studenterhuset, Aalborg
Læs mere om Rust-festen på Facebook

Saschienne ‘Grand Cru’

Tyske sværvægtere på Boxen
En af tysklands helt store bastioner indenfor elektronisk musik er pladeselskabet Kompakt. På fredag lægger Culture Box hus til en aften i selskabets tegn, hvor det ultimative topnavn er Saschienne, duoen bestående af topproducer/dj Sascha Funke og hans kone Julienne Dessagne.

Kompakt x Saschienne
Fredag den 7. december
Culture Box, Kronprinsessegade 54, København K
Læs mere om festen på Facebook

Lucy Love ‘Thunder’

Lucy Love spytter nye rim på V58
I princippet holdet Lucy Love koncertpause for at arbejde på sit tredje album, men hun har alligevel lavet tid i kalenderen til at lægge vejen forbi V58 på fredag. Det sker med makkeren Yo Akim ved sin side, og ifølge arrangøren burde man kunne forvente smagsprøver på nyt materiale.

Lucy Love
Fredag den 7. december
V58, Vestergade 58, Århus C
Læs mere om festen på Facebook

Hemmeligt sted åbner i weekenden
Hygge er i hovedsædet på det nye – af mangel på bedre ord – sted, Stuen, der holder åbningsweekend fredag og lørdag. Både form og adresse holdes hemmelig indtil torsdag aften kl.18, men der er åben til klokken fem om natten, og solide Jesper Ryom, Johanne Schwensen, Christian Alexander, Morten Bruhn og Theodor Clausen står for musikken i løbet af de to aftener. Spændende!

Stuen åbningsweekend
Fredag den 7. december + lørdag den 8. december
Adressen offentliggøres torsdag den 6. december kl. 18
Læs mere om arrangementet på Facebook

Lørdagsløjer på KB3
KB3 har endnu engang booket et solidt line-up til deres lørdagsfest. Denne gang med Simon Dokkedal fra Den Sorte Skole, erfarne Waqar og unge, fremstormende Oh Boy!

Simon Dokkedal x Waqar x Oh Boy!
Lørdag den 8. december
KB3, Kødboderne 3, København V
Læs mere om festen på Facebook


Shiny Darkly ‘He’s Suicidel

Sprødt julebal
Vi smider endnu engang en opfordring ud til jer, der ikke har overbooket kalenderen. Sving forbi Pumpehuset til en omgang Crunchy Christmas julebal, der forhåbentlig ikke bliver så julekvalmende endda. Bare tag et lyt på ovenstående video, hvor bjældeklang er mindst lige så fraværende som påskeharen. Derudover ligger Thee Attacks, Apparat Organ Quartet, Beta Satan, PowerSolo, The Tremolo Beer Gut, Lars and The Hands of Light, The Malpractice og Snake & Jet’s Amazing Bullit Band vejen forbi! Puha.

Crunchy Christmas
Lørdag den 7. december
Pumpehuset, København V
Læs mere om festen på Facebook


King JR Josephs ‘Alright, Okay’ ft The Moon Walkers

Optøjer på Simons
Gør dig klar, på lørdag er der uroligheder med Riot på Simons. Arrangørerne har inviteret den charmerende brite King JR Joseph til sang og musik i loungen. Samme aften spiller Ena og Pixie Monroe op til dans, men Mr. Møller står for hiphop-soundtracket til de sene nattetimer.

Riot x Ena – King JR Josephs – Mr. Møller
Lørdag den 8. december
Simons, København K
Læs mere om festen på Facebook


CTRLS ‘Socket’

Label-night på Culture Box
Til den syvende omgang Bulk har folkene bag allieret sig med det belgiske pladeselskab Token, der huser lyden af hård, fast og mørk techno. Det bliver selskabets første arrangement i Danmark, og chefen selv, Kr!z, har meldt sig bag pulten til et mørkt mix i selskab med Ø, som også er i stalden hos Token. Sidst får du lov at stifte bekendtskab med selskabets danske repræsentant CTRLS.

BULK#7 Token Night
Lørdag den 8. december
Culture Box, København K
Læs mere om festen på Facebook


Grandmaster Flash ‘The Message’

Kool Ol’ School
V58 skruer for en aften tiden tilbage til hiphops golden age. Aftenen hostes af DJ Static og Malk de Koijns Tue Track, som vil fodre det nostalgiske publikum med gamle klassikere i hobetal. Du kan komme med helt gratis, hvis du poster det rette old school hiphop-track på Facebook-siden for eventet.

Static & Tue Track – Kool Ol’ School
Lørdag den 8. december
V58, Aarhus
Læs mere om festen på Facebook


OBF Soundsystem ‘Dub Fever’

Søndagslektion
Traditionen tro er der på søndag igen Ruba’dub Sundays på Stengade. OBF Soundsystem er blevet fragtet direkte ind fra Frankrig for at lægge din søndag ned med et mix af dancehall, reggae og vanvittig dub, mens 2000F fra Ohoi! og nørrebros egen TopGunn også kommer og plejer dine søndagstømmermænd.

Ruba’dub Sundays
Søndag den 9. december
Stengade, København N
Læs mere om festen på Facebook

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af