Årets bedste: Nikolaj Nørlunds favoritter

Hver dag frem til jul peger et markant navn på årets vigtigste begivenhed, bedste sang og bedste udenlandske og danske album.

Den erfarne musiker beviste i 2012, at han stadig befinder sig i den absolute superliga af danske sangskrivere med ‘Alt sammen, lige nu’. Her er Nikolaj Nørlunds egne favoritter fra 2012.

I går: Rangleklods’ favoritter

Hvad er det vigtigste der er sket for dig i 2012?

»Det var vores show i DR’s Koncertsal. Det var en stor tilfredsstillelse at få lov at præsentere mit orkester og katalog i de rammer. Der blev på en måde gjort status, og så var det perfekt at gøre det foran så bredt og åbent et publikum«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Jack White ‘Sixteen Saltines’

Hvad er årets bedste udenlandske album?
Jack White ‘Blunderbuss’
»Jeg må bekende mig til Jack White III. ‘Blunderbuss’ er et ret unikt rockalbum, og det var på høje tid, at han fik taget sig sammen og lavet det. Talent forpligter«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Pinkunoizus ‘Parabolic Delusions’

Hvad er årets bedste danske album?
Pinkunoizus ‘Free Time’
»Pinkunoizus ‘Free Time’ har imponeret mig. Der er noget ubesværet og elegant over den, som gør den virkelig behagelig at lytte til. Det er vældig original musik og super catchy. ‘Bro/Knak’ ligeså. Jakob Bro opererer på sit helt eget niveau. Han har så meget at byde på både melodisk og lydmæssigt, og at invitere en anden gammelt helt af min, Thomas Knak, ind til at refortolke materialet på sin egen knirkende facon viser både åbenhed og nysgerrighed. Runners up er Christian Hjelm og Jacob Bellens. Og Selvhenter.«

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.


Adele ‘Skyfall’

Hvad er årets bedste sang?
Adele ‘Skyfall’
»Lige nu har jeg optur over Adeles ‘Skyfall’. Jeg er en sucker for stor klassisk pop, og det må man sige, det her track er. Og at skrive sig ind i en den historie som Bond-sangene har, er ikke nemt. Men det her track formår at favne både det personlige, de nødvendige ingredienser og de små overraskelser«.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af