Hør Kashmirs nye single


Foto: Per Morten Abrahamsen

Et af Danmarks største rockbands har netop sluppet første single fra deres nye og syvende album ‘E.A.R’, der udkommer den 18. marts.

‘Seraphina’ er en langsomt opbyggende sag med en dansende baslinje, et stort brusende omkvæd og et indledende vers, hvor frontmand Kasper Eistrup synger i et særligt højt og skrøbeligt toneleje.

»Sangen handler om noget så trist og dystert som afsked. Det handler faktisk ikke så direkte om død, det handler mere om de ting, man siger farvel til i livet. De kærlighedsforhold, de familiære relationer, som alle mennesker på et eller andet tidspunkt kommer til at sige farvel til«, har Kasper Eistrup fortalt om sangen til P3.

Kort efter albumudgivelsen drager Kashmir ud på en mindre turné, der bringer dem forbi Falconer Salen den 23. marts, Musikhuset Aarhus den 4. april og Aalborg Kongres & Kultur Center den 5. april.

Hør Kashmirs nye single ‘Seraphina’ på dr.dk
HER.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af